Gigantfærge sat i produktion

 

Byggeriet af Molslinjens klart største hurtigfærge nogensinde er nu begyndt hos Austal Philippines. Express 5, som skal sejle for Bornholmslinjen, bliver verdens største katamaranfærge af sin slags.

Da skæremaskinen i går skar sig gennem den første aluminiumsplade på australske Austals hurtigfærgeværft, begyndte byggeriet af verdens største katamaranfærge af sin slags for alvor. Måneders samarbejde mellem ingeniører, designfolk og produktionshold fra Molslinjen og Austal har nået sit første højdepunkt.

”Byggeriet går i gang som planlagt trods de vanskeligheder, som COVID-19 har givet planlægningen mellem os og værftet. At vi nu er i stand til at gå i gang med byggeriet, er resultatet af et fantastisk og globalt samarbejde mellem vores folk i Aarhus og værfter i Australien, Vietnam og Filippinerne”, fortæller Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.

Den 115 meter lange Express 5 skal sejle for Bornholmslinjen på den populære rute mellem Rønne og Ystad. Færgen vil på to passagerdæk få plads til 1.610 gæster og 450 biler på de to vogndæk. Disse tal gør Express 5 til den hurtigfærge i verden med størst kapacitet til biler og passagerer.

Færgen bygges, så både sødygtighed og komfort kommer i højsædet, og den vil blive drevet af en ny motorkonstruktion fra Wärtsilä på fire motorer hver på 16-cylindere, som er verdens mest effektive 4-takts motorer. Motorerne er af såkaldt dual fuel-typen, og både motorer og skib er således forberedt til alternativt brændstof.

”Vi tager nu for alvor hul på en utroligt spændende byggeproces, hvor resultatet bliver en færge, som ikke er set før. En færge som er helt nyudviklet med fokus på komfort, sødygtighed og miljø. Det bliver et stort løft til trafikbetjeningen af Bornholm”, siger Carsten Jensen.

Express 5 skal sættes i drift på Bornholm i løbet af foråret 2022.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)