Glemte at spytte alt vinen ud

48-årig mand kørte ind i sten efter vinsmagning

Kl. 20.03 blev politiet kaldt ud til Lyseng Allé i Højbjerg, hvor en 48-årig mand havde påkørt en stensætning. Den 48-årige forklarede, at han havde været til vinsmagning, hvor han mellem kl. 12.00 og kl. 18.00 havde smagt 18-20 forskellige vine.

Hvor meget han reelt havde drukket, var svært at sige, da en del af vinen blev spyttet ud. Under kørslen derfra gik det op for ham, at han havde drukket for meget til at kunne køre.

Derfor drejede han ned ad Lyseng Allé for at gøre holdt, men endte i stedet med at køre ind i en stensætning på vejen. Vidner kom til og tilkaldte politiet.

Manden blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

HUSK: 24NYT modtager IKKE mediestøtte. Du kan hjælpe os ved at tegne et abonnement på 1,- om dagen. Klik her. https://24nyt.dk/abonnement/

Kan du lide vinklingerne på 24NYT? Få avisen leveret gratis på mail

Del gerne artiklen på Facebook:

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb