Grænseløs inkompetence i jobcentrene

I en kommentar i Berlingske forsvarer tillidsrepræsentanterne for jobcentrene i hhv. Københavns Kommune, Lejre Kommune og Viborg Kommune, Jan Bolvig, Ilse Asmussen og Karina Sørensen, de danske jobcentre mod privatisering.

I de tre lobbyisters optik er de danske jobcentre ”krumtappen i den aktive arbejdsmarkedspolitik”, og løsningen er derfor hverken at nedlægge jobcentrene, erstatte dem med private headhuntere eller spare på jobcentrenes beskæftigelsesindsats.

Tillidsrepræsentanterne er klar over de mange tåkrummende medieberetninger om jobcentrenes inkompetence, men mener, at langt størstedelen af forløb i jobcentrene går godt.

Og selv om der er problemer hist og her, advarer de ganske forventeligt mod at privatisere jobcentrene. ”Det er der eksperimenteret med i bl.a. Gribskov og Køge kommuner, og det gik galt med store menneskelige og økonomiske konsekvenser til følge. Begge kommuner tog opgaven tilbage, hvor den hører hjemme: På fællesskabets hænder”.

24NYT: For ca. 10 år siden opfandt Venstre kommunale jobcentre, som skulle hjælpe de ledige i job. Jobcentrene, som er verdens dyreste beskæftigelsessystem, koster årligt 13,5 mia. kr. En milliardudgift, som ikke er faldet, selv om ledigheden er rekordlav og antallet af danskere på overførselsindkomst er det laveste i årtier.

Den liberale tænketank Cepos har regnet på, hvad det koster at få en ledig i arbejde, hvis det udelukkende var det, der var jobcentrenes opgave. Pris pr. næse: Omkring en halv million kroner. Kun ca. 8 pct. af de omkring 606.000 danskere på overførselsindkomst (svarende til 46.000 personer) er kommet i job via jobcentret i 2018. De tre tillidsrepræsentanter indrømmer, at jobcentrenes elendige indsats skyldes manglende kompetencer og uddannelse hos de ansatte.

Set med samfundets briller burde de uduelige og tabsgivende jobcentre privatiseres, men det sker ikke, fordi danske politikere er blevet taget som gidsler af den kommunale mafia, der direkte og indirekte modsætter sig reformer og modernisering, der kunne gøre den offentlige sektor slankere og mere effektiv.

Det kan heller ikke være anderledes, når tre fjerdedele af alle danskere enten arbejder i stat eller kommune eller er på overførselsindkomst. Det er grunden til, at et flertal af vælgerne modsætter sig en slankere offentlig sektor.

Som de tre tillidsrepræsentanter samstemmende siger, skal ”jobcentrene være der, hvor de hører hjemme, nemlig på fællesskabets hænder”. Kan det udtrykkes smukkere og mere poetisk? Skulle nogen være i tvivl er ”fællesskabet” ikke landets skatteydere, der finansierer gildet, men den offentlige sektors ansatte.