Grov vold – tæsket med slag i ansigtet af to mænd

 

Kl. 1419 i går fik politiet et alarmopkald, efter et par, som opholdt sig på en adresse i Føllenslev, var blevet opsøgt af to mænd i anledning af en uoverensstemmelse mellem mændene og den mandlige del af parret.

Manden – en 28-årig mand fra Svinninge – blev under dialog med de to mænd, som han kendte i forvejen, overfaldet med slag og søgte tilflugt på adressen.

De to mænd knuste herefter nogle ruder på stedet, og da den kvindelige del af parret flygtede, blev den 28-årige overfaldet igen med bl.a. adskillige slag mod hovedet. De to overfaldsmænd flygtede efterfølgende fra stedet i ukendt retning.

Politiet fik hurtigt fastlagt identiteten på de to mænd som værende en 23-årig mand fra Holbæk og en 26-årig mand fra Stenlille, som straks blev eftersøgt med henblik på anholdelse i sagen.

Da den 23-åriges bil under eftersøgningen blev fundet i Østerstræde, Holbæk, foretog politiet efterfølgende ransagning af det sted, hvor bilen holdt, med henblik på anholdelse af bilejeren.

Den 23-årige blev fundet ved ransagningen, anholdt og sigtet for både grov vold og hærværk. Den 26-årige blev med assistance fra Sydsjællands og Lollands-Falsters politi anholdt i deres politikreds lidt senere på eftermiddagen. Han blev også sigtet for både grov vold og hærværk, og begge anholdte blev søndag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde, hvor de begge blev varetægtsfængslet til den 1. maj 2018.

Politiet har ikke yderligere oplysninger om sagen.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)