Hamas-Irans planer om at udslette Israel

Har Hamas, den palæstinensiske terrorgruppe, som styrer Gazastriben, omsider accepteret to-statsløsningen og fraskrevet sig sit mål om at udslette Israel?

Af Bassam Tawil –  Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute.

Overskrifterne på visse arabiske mediekanaler den 20. juli skabte det indtryk, at Hamas har ændret politik og ikke længere tilstræber Israels udslettelse. Og hvad der er endnu mere bemærkelsesværdigt, overskrifterne lød, som om Hamas præsenterede en ny plan til fred med Israel.

Med citerede udtalelser fra Hamas-lederen Ismail Haniyeh bragte flere arabiske medieorganisationer overskrifter, som antydede, at terrorgruppen nu foretrækker to-statsløsningen. “Hamas modsætter sig ikke dannelsen af en [palæstinensisk] stat på 1967-grænserne,” udbasunerede overskrifterne.

Haniyeh kom efter sigende med sine bemærkninger under et interview på en videokonference med tyrkiske journalister i Istanbul. Interviewet var arrangeret af en gruppe kaldet Palæstinensisk Forum for Kommunikation og Medier, der beskriver sig selv som en “uafhængig medieorganisation med det mål at styrke koordinationen mellem arabiske og internationale medieorganisationer til støtte for den palæstinensiske sag.”

Selvom det første indtryk fra Haniyehs udtalelser antyder en dramatisk ændring i Hamas’ politik – fra at tilstræbe Israels udslettelse til at acceptere to-statsløsningen – står det hurtigt klart ved læsning af resten af hans bemærkninger, at der ikke er nogen ændring i terrorgruppens strategi eller ideologi.

Haniyeh forklarede omhyggeligt, at en accept af en palæstinensisk stat på præ-1967- “grænserne” ikke betyder, at Hamas vil anerkende Israels ret til at eksistere. “Hamas er ikke imod dannelsen af en stat på 1967-grænserne, men insisterer på ikke at anerkende den israelske besættelse af resten af de palæstinensiske territorier,” blev Hamas-lederen citeret for at fortælle de tyrkiske journalister.

Haniyeh var, til sin ros, mere ærlig end de redaktører, der valgte de vildledende overskrifter, som antydede, at Hamas har accepteret to-statsløsningen.

Lyt opmærksomt til, hvad Haniyeh rent faktisk sagde: “Hvis vi får tilbudt en palæstinensisk stat ved siden af Israel, siger vi ikke nej. Men mens vi vil tage imod alt, hvad Israel giver os, vil vi aldrig anerkende dets ret til at eksistere. Vi vil stadig bruge staten som affyringsrampe for at befri hele Palæstina, fra Middelhavet til Jordanfloden.”

Haniyehs bemærkninger er ikke andet end et røgslør, der tilsyneladende skal forlede verden til at tro, at hans terrorgruppe har mildnet sin indstilling til Israel og jøder.

Men Hamas-lederen var fuldkommen klar vedrørende terrorgruppens holdning. Han gik endda så vidt som til at forsikre de tyrkiske journalister om, at hans bevægelse aldrig vil opgive den “væbnede kamp” imod Israel. “Vi griber ofte til fredelig og folkelig modstand [mod Israel],” sagde Haniyeh. “Dette betyder dog ikke, at vi har opgivet vores væbnede modstand mod Israel.”

For Haniyeh er de ugentlige demonstrationer langs Gaza-Israel-grænsen, som afholdes inden for konteksten af den Hamas-sponsorerede “Store March for Tilbagevenden,” at forstå som “fredelige” og “folkelige” aktioner for “modstand” Men protesterne, som begyndte i marts 2018, er alt andet end “fredelige” og “folkelige.”

I Hamas’ leksikon er det at sende sten og branddrager imod israelske gårde og landsbyer nær grænsen til Gazastriben defineret som “fredelig modstand.”

Selvom arrangørerne af protesterne offentligt har opfordret deltagerne til at bevarede ugentlige demonstrationers “fredelige” karakter, har palæstinensere gang på gang forsøgt at trænge ind i Israel ved at banke sikkerhedshegnet langs grænsen ned eller kaste brandbomber og sprængningsgenstande mod israelske soldater. Det gør de formentlig, fordi de ikke lytter til det, deres ledere siger, eller fordi de har mistet troen på deres ledere og mener, at vold er den eneste vej til at trække indrømmelser ud af Israel.

Midt i måneden blev protesterne afholdt under banneret “Fredagen for afbrænding af det zionistiske flag.” Demonstranterne afbrændte ikke kun israelske flag; de havde også sammenstød med israelske soldater. Rapporter fra Gazastriben berettede, at mere end 70 palæstinensere kom til skade under sammenstødene.

Siden protesterne begyndte i marts 2018 er desuden mere end 260 palæstinensere blevet dræbt og flere tusinde såret. Antallet af palæstinensere, som tager del i fredagsprotesterne, synes omsider at være dalende: mange gazanere er tilsyneladende nået til den konklusion, at deres ledere bruger dem til at fremme egne interesser. Siden marcherne begyndte, har palæstinenserne ikke set nogen forbedring i deres levevilkår.

Følger man Hamas’ logik, er det kun et spørgsmål om tid, før organisationen erklærer, at fornyet affyring af raketter og kidnapning af israelske landsbybeboere også er “fredelige” og “folkelige” midler for “modstand.” Og de store medier i Vesten vil utvivlsomt fortsat pligtskyldigt gentage definitionerne.

Hamas’ sande intentioner blev udtrykt af en af gruppens ledende folk, Fathi Hammad. Under et massemøde nær Gaza-Israel-grænsen sagde han for nylig: “Der er jøder overalt. Vi skal angribe hver eneste jøde på planeten Jorden! Vi skal slagte og dræbe dem, med Allahs hjælp. Vi vil sønderflænse dem og rive dem i småstykker.” Han opfordrede også palæstinenserne til at anskaffe sig “fem-shekel knive” og “skære halsen over på jøderne.”

Haniyehs udtalelser faldt sammen med en ledende Hamas-delegations besøg i Iran. Med den palæstinensiske ærketerrorist Saleh Arouri i spidsen skulle delegationen bruge nogle dage i Teheran på samtaler med iranske ledere om at styrke forbindelserne mellem de to parter.

I november 2018 udlovede det amerikanske udenrigsministerium en dusør på fem millioner dollars for oplysninger om Arouri, der fungerer som viceformand for Hamas’ “politbureau.”

Saleh Arouris hemmelige, operationelle aktiviteter, herunder håndtering af Hamas’ terrorgrupper, udfoldes hovedsagelig i Libanon og Tyrkiet,” ifølge Meir Amit Intelligence and Terrorism Information Center. “I Libanon, hvor han bor i dag, opererer han med støtte fra Hizbollah uden indblanding fra den libanesiske regering, samtidig med at myndighederne i Tyrkiet ignorerer hans og Hamas’ aktiviteter.”

Arouri er en af grundlæggerne af Hamas’ væbnede fløj, Izaddin al-Qassam Brigaderne, og bærer ansvaret for adskillige blodige terrorangreb mod israelske civile og soldater, bl.a. kidnapningen og mordene på tre israelske teenagere på Vestbredden i 2014.

Det skal bemærkes, at Arouri ikke rejste til Teheran for sammen med iranske ledere at drøfte en forbedring af levevilkårene for palæstinenserne i den Hamas-styrede Gazastribe. Han er helt og aldeles optaget af, hvordan han skaffer flere våben og penge til at dræbe jøder. Det er ingen tilfældighed, at Hamas valgte en kommandør fra sin væbnede fløj til at stå i spidsen for delegationen til Iran. Han tog til Teheran for at bede om våben og økonomisk støtte til terroraktiviteter, som er hans særlige ekspertise.

Hvad de iranske ledere angår, så har de ikke i sinde at tilbyde Arouri og hans venner kontanter til opførelse af hospitaler og skoler i Gazastriben. Iran vil sørge for, at deres penge bliver øremærket til bygning af flere terrortunneller langs Gaza-Israel-grænsen og fremstilling af raketter, som skal bruges til at angribe Israel.

Irans ledere bliver aldrig trætte af at minde alle og enhver om deres ønske om at udradere Israel. Den seneste trussel blev fremsat af et førende iransk parlamentsmedlem, Mojtaba Zolnour, formand for det iranske parlaments kommission for national sikkerhed og udenrigspolitik. Han sagde: “Hvis USA angriber os, vil der kun være en halv time tilbage af Israels levetid.”

I en anden trussel tidligere i år sagde den næstkommanderende i den Islamiske Revolutionsgardes elitekorps, at Iran vil tilintetgøre Israel, såfremt det starter en krig, og israelerne vil ikke engang være i stand til at begrave deres døde. “Vores strategi er at [slette] Israel [fra] verdens politiske geografi og Israel ser ud til at nærme sig denne realitet med sine misgerninger,” sagde brigadegeneral Hossein Salami til journalisterne i Teheran. Hvis Israel “gør noget som helst, som fører til en ny krig, vil der med sikkerhed blive tale om [den form for krig], som vil resultere i deres udslettelse, og de besatte territorier vil blive tilbageerobret. Israelerne vil ikke engang have en begravelsesplads i Palæstina til at begrave deres døde på.”

I deres modtagelse af Hamas-delegationen synes lederne i Iran at vide noget, som bliver skjult bag vildledende overskrifter, nemlig, at Hamas forbliver viet til sit mål om at udslette Israel.

De iranske ledere ved, at Arouri, med sin bevislige fortid med terrorisme og jødisk blod dryppende fra sine hænder, er en, som Teheran kan gøre forretninger med. Hamas er desperat efter kontanter og våben. Organisationen har brug for disse resurser, ikke fordi den er rede til at acceptere to-statsløsningen, men til at forberede den næste krig mod Israel.

Det ser ud til, at Arouri skal forsøge at forsikre sin finansielle malkeko i Teheran om, at Hamas i høj grad stadig er på samme side som dem: opsat på at eliminere Israel og erstatte det med en iransk støttet terrorstat.

Hvis denne ærketerrorist fra Hamas får held med sin mission til at sikre flere penge fra Iran, vil Hamas, Islamisk Jihad og andre terrorgrupper i Gazastriben sandsynligvis skrue op for deres terroraktiviteter imod Israel. Den mest effektive måde at forhindre Hamas i at føre sin plan om at “slagte” hver eneste jøde ud i livet er ved øgede internationale sanktioner og andre pressionsmidler mod Iran – inden det er for sent.

Bassam Tawil er en arabisk muslim med base i Mellemøsten.