Højrefløjen stormer frem i Europa

Europa kommer til at tage et skarpt højresving ved valget til Europa-Parlamentet i juni. Prognoserne viser, at EU-skeptiske fløjpartier står til at sejre i 9 af de 27 EU-lande og indtage anden- eller tredjepladsen i yderligere ni lande, skriver Børsen.

”I Holland vandt Geert Wilders og Frihedspartiet en storsejr i november. I Portugal fik højrepartiet Chega 18 pct. af stemmerne ved valget i marts. I Frankrig står Marine Le Pens parti Rassemblement National (RN) til at vinde op mod 30 pct. af stemmerne ved EU-valget i juni. I Tyskland har Alternative für Deutschland (AfD) i månedsvis været næststørste parti. I Italien er Giorgia Meloni leder af en højrefløjsregering, og også hendes parti, Italiens Brødre, spås massiv fremgang ved EU-valget 6.-9. juni. Det svenske fløjparti Sverigesdemokraterna er landets næststørste parti i meningsmålinger.

På højrefløjen findes der i dag to grupper i europæisk politik: ECR og ID. Ifølge prognoser får de en samlet fremgang på 28 mandater. Højrefløjens fremgang drives af, at økonomien er presset i mange lande, at man i EU har formået at lave en grøn omstilling og et bureaukrati, der er vanvittigt omkostningstungt, og at antallet af illegale migranter til Europa igen har sat rekorder de seneste to år”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)