Hvem bærer ansvaret for ‘krisen’ i islam?

Af Khaled Abu Toameh–  Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute.

Mens den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan og flere islamister har fordømt den franske præsident Emmanuel Macron for hans seneste udtalelse af, at “islam befinder sig i en krise”, siger andre arabere og muslimer, at de forstår, hvor den slags bemærkninger kommer fra.

Erdogan og islamisterne er vrede, fordi Macron i en tale den 2. oktober sagde, at han har i sinde at “befri islam i Frankrig for udenlandsk indflydelse,” og at et mindretal af Frankrigs skønnede seks millioner muslimer står i fare for at skabe et “modsamfund”, fordi de opfatter deres egne love som vigtigere end alle andre.

Den udtalelse betyder, at Tyrkiet, Iran, Qatar, Hizbollah og Det Muslimske Broderskab kan få sværere ved at påvirke muslimerne i Frankrig.

“Islam er en religion, som er i krise over hele verden i dag; vi ser det ikke kun i vores land,” sagde Macron. Han fremførte, at “islamisk separatisme” er problematisk, og tilføjede: “Problemet ligger i en ideologi, som hævder, at dens egne love bør være hævet over republikkens.”

Efter en bemærkning om, at nogle muslimske forældre ikke tillader deres børn at modtage musikundervisning eller deltage i sportslige, kulturelle og andre samfundsmæssige aktiviteter, bebudede Macron nogle tiltag, som vil udgøre et nyt lovforslag inden årets udgang. Disse tiltag vil bl.a. omfatte strammere overvågning af sportslige organisationer og andre foreninger, så disse ikke kommer til at udgøre en fortrop for islamistisk undervisning, og et ophør af systemet med at imamer bliver sendt til Frankrig fra udlandet.

Skoler vil blive underlagt stram kontrol og “fremmed indflydelse” vil ikke blive tolereret,” sagde den franske præsident.

Faisal J. Abbas, redaktionschef ved den saudiske avis Arab Newsopfordrede til at støtte Frankrigs tiltag imod “islamistisk separatisme.”

Andre arabere har sagt, at muslimerne kun har sig selv at takke for “krisen” i deres religion. De refererer til mange muslimers brug af islam til udførelse af terrorangreb og andre ugerninger imod muslimer og ikke-muslimer.

Budskabet, som disse arabere og muslimer sender, er dette: Vi har skabt krisen i vores religion ved at give terrorister og ekstremister lov til at bruge islam som påskud for deres forbrydelser.

Synspunkterne hos disse arabere og muslimer minder om dem, som den egyptiske præsident Abdel Fattah el-Sisi har fremsat. I 2014 opfordrede han til en “religiøs revolution” i islam og appellerede til førende muslimske grupper om at “konfrontere de vildledende ideologier, som skader islam og muslimer verden over.”

Den 2. oktober præsenterede Macron sin plan om at bekæmpe “islamisk separatisme” og sagde, at han har i sinde at “befri islam i Frankrig for udenlandsk indflydelse.” Hans udtalelse faldt ugen efter et knivoverfald i Paris uden for satiremagasinet Charlie Hebdos tidligere hovedkvarter.

Den franske indenrigsminister Gérald Darmanin blev citeret for at sige, at Frankrig er “i krig mod islamisk terrorisme.”

Den 16. oktober fordømte Macron, i en reaktion på halshugningen af en lærer i en forstad til Paris, mordet som et “islamistisk terrorangreb.” Offeret, som var historie- og geografilærer, menes at have fremvist tegninger af den islamiske profet Mohammed til sine elever og at have debatteret ytringsfrihed – der af mange ekstremister opfattes som en trussel mod “blasfemilove,” som påbyder dødsstraf for den, der sætter spørgsmålstegn ved eller kritiserer Allah, profeten Mohammed eller islam. De samme tegninger var tidligere blevet offentliggjort i det franske satiremagasin Charlie Hebdo. I 2015 tiltvang Said Kouachi og dennes bror, Cherif, som begge var franske borgere født i Paris som børn af algeriske indvandrere, sig adgang til bladets kontorer. Bevæbnede med rifler og andre våben myrdede de 12 mennesker og sårede 11 andre.

En af de første muslimer til at imødegå Macrons tale om en krise i islam var Erdogan, som længe har støttet organisationen Det Muslimske Broderskab og dennes palæstinensiske stedfortræder Hamas. “Macrons udtalelser om, at ‘islam befinder sig i en krise’ ligger hinsides det respektløse og er en klar provokation,” sagde Erdogan til en forsamling af moske- og andre religionsansatte i den tyrkiske hovedstad Ankara.

Den hurtige fordømmelse af den franske præsidents bemærkninger fra en mand, Erdogan, som har arbejdet hårdt på at tegne sig selv som den muslimske verdens nye leder, kom ikke som nogen overraskelse.

Tilsyneladende opmuntret af Erdogans angreb på den franske præsident fordømte den Hamas-tilknyttede palæstinensiske fagforening for lærere, Palestinian Scholars’ Association, ligeledes Macrons udtalelse og kaldte ham for “ignorant.”

Marwan Abu Ras, en Hamas-ansat som står i spidsen for den Gaza-baserede organisation, hævdede, at “muslimer lever i konstant krise forårsaget af Vesten og store lande, især Frankrig.” Abu Ras tilføjede:

“Islam, som religion, kan aldrig være i krise. De, der plages af kriser, er derimod muslimerne som følge af konspirationer og sammensværgelser fra store lande, især Frankrig. Hvis Macron ikke skelner mellem religion og tilhænger af religion, vidner det om stor uvidenhed hos ham. Macron bør lade sig undervise, før han taler [om islam].”

En anden palæstinensisk islamistgruppe kaldet Palestine Preachers’ Forum (palæstinensisk prædikantforum), langede også ud efter Macron og beskyldte ham for at fornærme islam. Også denne opfordrede den islamiske verden til at erklære Macron for “persona non grata” og “konfrontere hans ekstremisme og intellektuelle terrorisme.”

Gruppen udtalte i en erklæring, at “fornærmelse af islam viser blot den ondsindede racismes ansigt, efter at islam er blevet nærværende og udbredt i vestlige samfund.”

Den Iran-støttede Palestinian Islamic Jihad (PIJ), ligeledes baseret i Gazastriben, fordømte Macron som en “racist” og en “ekstremist.”

“Macrons udtalelser, som er en fornærmelse mod islam, er fulde af racisme, had og vrede,” sagde PIJ-lederen Mohammad al-Harazin. Ifølge samme PIJ-leder fremsatte Macron disse udtalelser, efter at han var “endt i en tilstand af fortvivlelse og forvirring ved mødet med den islamiske bølge. Jeg er sikker på, at tingene går i islams retning, og verdens muslimer skal støtte deres religion imod dette zionistiske korsfarerangreb, hver og én efter evne.”

Mens Erdogan og hans venner i Hamas og PIJ fortsætter deres æggende kampagne imod Macron, er der dog andre muslimer og arabere, som ikke er bange for at ytre sig til forsvar for den franske præsidents bemærkninger. Disse arabere og muslimer har sagt, at de er enige med Macron, og de har advaret om ekstremisternes voksende indflydelse på islam. Deres modige stemmer bliver dog sjældent dækket af de større vestlige medier.

“Macron gav ikke islam som religion skylden for muslimernes problemer,” mente den saudiske skribent og efterforsker Fahad Shoqiran.

“Ekstremistiske tendenser er ikke begrænset til muslimer, men gælder alle religioner. I dag står Frankrig over for nogle reelle problemer i omgangen med islamiske organisationer. Frankrig har ikke vedtaget love, som forhindrer institutioner for politisk islam, hvilket har sat disse i stand til at gennemtrænge samfundene der. Separatisme, eller genoplivelse af adfærden med ‘følelsesmæssig isolation’ blandt muslimske børn, udgør ikke kun en fare for Frankrig, men tillige for hele verden. Der er ingen grund til at dæmonisere Macrons tale. Ja, der eksisterer en dyb krise, og alle muslimer bør erkende deres fejltagelser og genoverveje deres ideer.”

Den marokkanske skribent Mohammad Maghouti sagde , at det var uheldigt, at nogle muslimer undlod “at sætte Macrons bemærkninger i kontekst.”

“Vi ved allesammen, at radikal islam udgør en reel trussel mod demokrati og sekularisme i Frankrig og overalt i Europa, hvor visse muslimer forsøger at skabe ‘islamiske ghettoer’, som udfordrer lovene og skaber et parallelsystem i forhold til det statslige system der… De, der nyder godt af de friheder og rettigheder, som er garanteret af statens love for alle borgere, gør oprør mod de selv samme love, når det kommer til pligter. De truer stabiliteten og sikkerheden i landet på grund af de tiltagende terrorangreb imod uskyldige mennesker. Det er dem, der maler et blæksort og blodigt billede af den islamiske religion.”

Maghouti påpegede, at “fjendtlig adfærd i religionens navn er stærkt til stede i mange detaljer i vores hverdag, hvad enten det er på offentlige gader eller på platforme for visse moskeer, private og offentlige fora, samt sociale medieplatforme.”

Han undrede sig over, hvordan “muslimer tillader bod for alle krænkere og nedtoner betydningen af religioner, samtidig med at de ikke vil acceptere dem, der kritiserer dem?

“Er det ikke et besynderligt paradoks, som afslører en skizofren krise i den islamiske tankegang? Faktum er, at de største konspiratorer imod islam er muslimerne selv, især dem der reproducerer snæversynets og hadets diskurs. I denne kontekst er der ingen forskel på dem, der planlægger, finansierer eller udfører terrorisme og dem, der tier om det eller retfærdiggør det.”

Den egyptiske skribent Farouk Yousef skrev, at der intet fornærmende var over Macrons kommentarer:

“Den franske præsident sagde, hvad enhver fornuftig person, der er interesseret i, hvad der foregår omkring ham, ville sige… ‘Islam befinder sig i en krise’ er ikke en antireligiøs sætning. Der eksisterer et fænomen kaldet politisk islam og verden oplever hovedbyrden af dens vold.”

Også Yousef anklagede muslimerne for den eksisterende krise i islam:

“Den krise, som islam lider under, blev skabt af muslimerne selv med deres egne hænder, da de tillod en håndfuld blandt sig at bruge vold som sprog for dialog med den anden… Macron havde ret i alt, hvad han sagde. Hans budskab bør opfattes som et wake-up kald. Muslimer krænkede islam dybt, da de fremviste den som en religion, der opildner til vold, og spreder kaos i stabile samfund, der modtog dem som flygtninge og ydede dem beskyttelse. Muslimer begik en stor fejl, da de brugte deres religion til at retfærdiggøre angreb på andre. Dette giver os ikke ret til at fordømme andre og beskylde dem for at være fjendtlige mod islam. Islam befinder sig i krise, fordi den er blevet fordrejet, forvansket og ødelagt indefra. Vi skulle have takket Macron i stedet for at fordømme ham.”

Den egyptiske klummeskribent og politiske kommentator Khaled Montaser sagde, at den vrede, som muslimer udtrykte over Macrons udtalelser, vil “blive ved med at forhindre os muslimer i at forstå den krise, vi lever i.”

Den krise, forklarede Montaser, “har gjort os til de største eksportører af terrorister.” Han sagde, at “før og efter hver eneste halshugning, mord eller ildspåsættelse finder muslimer retfærdiggørelse, som tillader og opmuntrer til den slags ugerninger.”

Den egyptisk skribent dr. Nivine Massad forsvarede ligeledes Macron og sagde, at hans ord var en “vedkendelse af den fejlslagne integrationspolitik for muslimske anden- og tredjegenerations immigranter i det franske samfund.”

“[A]lle, der kender Frankrig, ved, at dette fænomen er reelt, og at der er franske byer som Marseille, som ikke ligner Frankrig i noget som helst, og at der er en mængde årsager, der har bragt Frankrig til dette punkt, nogle af dem af ydre art og nogle af dem af indre, og derfor har præsidenten ret til at omtale det. Penge og ideologi har spillet en vigtig rolle i adskillelsen af de franske muslimer fra det franske samfund.”

Den fremtrædende egyptiske kommentator og blogger om mellemøstlige spørgsmål Nervana Mahmoud sagde, at i stedet for at angribe den franske præsident, “skal vi alle opfordre Frankrig til at placere Det Muslimske Broderskab og Hizbollah på listen over terrororganisationer.”

Mahmoud tilføjede, at hun håbede, at de muslimske religiøse ledere ville lytte til den franske præsidents bekymringer og samarbejde med ham i stedet for at fare ud og udtrykke vrede og afvisning.

“De følelsesprægede reaktioner vil ikke gavne muslimerne i Vesten, men snarere bekræfte dem i det negative syn, de lider af… Den franske præsidents ord kom ikke ud af den blå luft, men indeholder derimod et budskab til os muslimer om at granske vore egne fejl, ikke at anklage andre og spille rollen som ofre og undertrykte. Vi er vores religions spejl.”

Det er forfriskende at se et voksende antal arabere og muslimer udtrykke deres støtte til Macrons bemærkninger om den krise, som deres religion befinder sig i. Disse stemmer viser, at flere og flere mennesker i den arabiske verden forstår, at terroristerne og deres sponsorer i Tyrkiet, Iran og Qatar volder kolossal skade for alle arabere og muslimer. Macrons bemærkninger har tydeligvis ramt en nerve hos nogle, der nu siger, at de deler hans bekymringer. Spørgsmålet, der står tilbage, er dog stadig: Vil disse ord omsider tjene som wake-up kald for Europa, de store vestlige medier og resten af verden?

Khaled Abu Toameh, prisvindende journalist med base i Jerusalem og Shillman Journalism Fellow ved Gatestone Institute.