Hver tredje af regeringens nye ‘jobparate’ kan ikke arbejde 225 timer

Af Lærke Øland Frederiksen

Regeringen fremlagde tirsdag et forslag om at flytte 20.700 ledige kontanthjælpsmodtagere fra kategorien ’aktivitetsparat’ til ’jobparat’.

Det betyder, at de nu skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og at de ikke kan få de samme tilbud som tidligere.

Forslaget giver ikke mening, lyder det i dag fra Dansk Socialrådgiverforenings formand Majbrit Berlau i foreningens nyhedsbrev.

”Det hjælper jo ikke mennesker, der er syge, at få et label i panden, hvor der står jobparat,” siger hun.

Regeringens forslag omfatter de kontanthjælpsmodtagere, som er aktivitetsparate, fordi de ikke umiddelbart er i stand til at tage et job, men alligevel er omfattet af reglen om at skulle arbejde 225 timer om året.

Men i den kategori af ledige har 31 procent ikke kunnet leve op til kravet om at arbejde 225 timer om året, selvom det har betydet, at de er blevet trukket i deres kontanthjælp.

Det viser den seneste opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet.

Selvom kommunerne har vurderet, at disse ledige kan arbejde 225 timer om året, så har borgere i denne gruppe problemer ud over ledighed, understreger Majbrit Berlau, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening.

”Vi vil meget gerne hjælpe med at skabe en bedre indsats for de mest udsatte på kontanthjælp. Men at klassificere dem som jobparate er i bedste fald meningsløst, i værste fald skadende, fordi de så ikke får den hjælp, de har brug for, og derfor risikerer de at blive fastholdt på kontanthjælp,” siger hun.

Kniber med social støtte

Når man går fra at være aktivitetsparat til at være jobparat, mister man blandt andet retten til at have en koordinerende sagsbehandler, der kan sørge for, at der er en rød tråd imellem de sociale indsatser og de mere jobrettede tiltag.

Det er vigtigt at huske på, at en del af borgerne i denne gråzone formentlig har sociale, psykiske eller helbredsmæssige problemer ud over ledighed, påpeger Lars Benjaminsen, som er seniorforsker ved VIVE.

”Jo mere man sænker barren for, hvem man erklærer jobparate, jo flere får vi med, som reelt har en række problemer, der kræver en social indsats og ikke kun en beskæftigelsesrettet indsats,” sige han.

Lars Benjaminsen mener, at det kan blive et problem, at der primært er fokus på de beskæftigelsesrettede initiativer, når man flytter borgere over i den jobparate kategori.

”Hvis vi vil have borgere, der har mere omfattende psykosociale problematikker, ud på arbejdsmarkedet, skal vi arbejde med det beskæftigelsesmæssige og samtidig give dem en social støtte. Den kan det nogle gange knibe med at få med i den jobparate kategori,” siger han.

—

Fakta om Beskæftigelsesministeriets undersøgelse:

I maj 2017 var 20.370 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere omfattet af 225-timers reglen, det svarer til 35 procent. Af dem blev 6.448 personer sanktioneret, fordi det ikke var lykkedes dem at arbejde 225 timer på et år. Det svarer til 31,65 procent af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som var omfattet af reglen. Undersøgelsen er fra september 2017.