Hvilket vidunderligt demokrati

En af mine facebook-venner bemærker, at der er forskel på de vestlige demokratier og det stadigt mere totalitære Rusland, og det er i det mindste sandt i den forstand, at vestlige herskere for det meste er bedre til at smykke undertrykkelsen.

Hvad demokratiet angår, er det stærkt tvivlsomt, om man kan kalde USA demokratisk. I et demokrati mobiliserer staten ikke statspolitiet for at censurere og forfølge sine kritikere, som Biden-administrationen har gjort med FBI. I et demokrati pudser justitsministeriet ikke politiet på forældre, der protesterer mod woke-indoktrinering af deres børn, og kalder dem terrorister.

Et demokrati er desuden kendetegnet ved, at der er frie valg – og ikke udbredt valgsvindel som i USA. I et demokrati afspejler de store medier forskellige synspunkter, mens de i USA længe har optrådt som det demokratiske partis lydige redskaber.

Der er heller ikke meget tilbage af demokratiet i Vesteuropa, hvis man med demokrati mener et system, hvor borgerne gennem frie valg kan påvirke den politiske kurs. En slags Øverste Sovjet i Bruxelles bestemmer det meste. Det er også ligegyldigt, om borgerne i land efter land tilkendegiver deres modstand mod masseindvandringen og den påfølgende islamisering. På en eller anden måde bliver det bare ved.

Vi kan efterhånden lige så godt blive hjemme, næste gang der skal være valg.