Sikkerhedssituationen i Sverige er så kritisk, at en stor andel af borgerne føler deres frihed begrænset.
Spørger man de traditionelle svenske partier og medier, er der ikke nogen alarmerende problemer med sikkerheden i det tidligere så ordentlige og regelrette land. Men spørger man den almindelige borger, er sikkerhedssituationen i Sverige kritisk. Det viser en rapport fra den svenske stats statistikkontor, Brå.
Ifølge undersøgelsen oplever en stor del af borgerne, at det offentlige rum er så farligt, at man tit er nødt til at gå en anden vej for at undgå fare.
Hele 42 procent af svenske kvinder mellem 20 og 24 år vælger således “ofte en anden vej eller en anden transportmåde, fordi de føler sig utrygge og bange for at blive udsat for kriminalitet,” fremgår det af rapporten. Tallet blandt unge mænd er 16 procent.
Den store forskel mellem kønnene kan være et tegn på, at meget kriminalitet er rettet imod kvinder.
Samlet vælger knap hver fjerde svensker, 23 procent, ofte af sikkerhedshensyn en anden vej eller et andet transportmiddel.
Retsstaten, der er grundlaget for et lands demokrati og stabilitet, nyder også chokerende lidt tillid blandt svenskerne. Et klart flertal af svenskerne har således ikke tillid til de myndigheder, der har ansvaret for at håndtere sikkerhedssituationen i Sverige. Kun 47 procent af svenskerne har tillid til retsvæsenet og kun 49 procent har tillid til politiet, skriver Brå.
Sverige kæmper i disse år med alvorlige integrationsproblemer som følge af indvandring fra ikke-vestlige lande. Alene i 2018 fik 132.696 personer opholdstilladelse i Sverige. Svenskerne skal altså bygge en by lidt større end Aalborg for at få boliger og infrastruktur til de mange nye borgere, landet fik alene sidste år. Der bor i dag 500.000 mennesker i de såkaldte utanförskaper, som udgør de enorme ghettoområder.
Magnus Ranstorp fra den svenske Forsvarshøjskole er ekspert i terrorisme fortæller ifølge DR, at Islamisk Stats propagandamateriale er meget populært i de store svenske ghettoer, og at “det har været med til at øge rekrutteringen af islamistiske sympatisører i de store ghetto-områder i Sverige.”
En 2018-rapport fra Politiets Efterretningstjeneste vurderer – uden at sætte navn på hvilket land, der er tale om – at den største terrortrussel imod Danmark kan komme fra et “naboland”.
Den danske regering lovede i 2017 at indføre grænsekontrol imod Sverige, såfremt sikkerhedssituationen i Sverige blev forværret.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)