I 24 kommuner har de ældre ikke frit valg af hjemmehjælp

På trods af at det i over 20 år har været en del af serviceloven, at ældre skal have mulighed for at vælge mellem mindst to forskellige leverandører af hjemmehjælp, viser en ny analyse fra arbejdsgiverorganisationen KA Pleje, at 24 af landets kommuner ikke har en aftale med andre leverandører af personlig pleje end den kommunale hjemmeplejeleverandør, skriver Berlingske.

”Ifølge de to arbejdsgiverorganisationer KA Pleje og Dansk Erhverv kan en del af forklaringen findes i den afregningspris, som kommunerne tilbyder private leverandører. ’Kommunerne kommer frem til en pris, hvor de ender med at underbetale de private leverandører i forhold til de kommunale leverandører’, siger Morten Jung fra Dansk Erhverv.

’Det er også en systemtanke – en os og dem-tanke – som gør, at man på en eller anden måde holder de private leverandører ud i strakt arm’, siger René Nord Hansen fra KA Pleje”.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)