Indgreb mod de frie medier undergraver demokratiet

Flere demokratier verden over forsøger at modarbejde ”fake news” fænomenet med lovgivning, siger Johan Farkas, ph.d.-studerende i Medie- og Kommunikationsvidenskab på Malmö Universitet, til Berlingske.

”Det kan dog mere skade end gavn. Lovgivning mod fake news kan nemlig have den konsekvens, at den underminerer selve grundpillen i demokratiet: Borgernes ret til at udtrykke sig”, siger Farkas. ”De politiske tiltag og indgreb mod fake news er løsninger, der i sidste ende kan forværre demokratiet, for de tager ikke højde for det, der er problemets kerne: At folk ikke føler sig hørt tilstrækkeligt i demokratiet”.

Det politiske problem omkring fake news bunder ifølge Farkas i selve begrebet. Med så bredt og vagt et begreb har politikere nemlig frie tøjler til at definere, hvad der kan betegnes som fake news. ”Problemet med begrebet fake news er, at det er politisk frem for videnskabeligt eller vidensbaseret. I flere lande kan vi se, at der bliver implementeret love imod fake news, men det er risikable løsninger, for de understøtter ikke det, der er kernen i et demokrati: At borgerne kan komme til orde”, siger Farkas.

Som eksempel peger han på Frankrig, hvor præsident Emmanuel Macron forrige år fik vedtaget en såkaldt fake news-lov, der skal slå hårdere ned på delingen af falske nyheder. I den forbindelse har domstolene fået videre beføjelser til at bestemme, hvad der er og ikke er fake news, hvilket er blevet kritiseret af flere menneskerettighedsorganisationer. Og med god grund, mener Johan Farkas. Der er nemlig fare for, at almindelige borgere bliver dømt, selvom de gør brug af deres grundlovssikrede ytringsfrihed.

»Hvis en borger ytrer sin holdning, selvom det er faktuelt forkert, så er det stadigvæk en legitim handling. Demokratiet har førhen kunnet rumme det, og det bør det også kunne fremover. At ytre sin holdning, selvom den er forkert, er en del af demokratiet, ikke modsat”, siger Johan Farkas. Fake news er dermed blevet et politisk belejligt middel til at undertrykke politisk modstand, mener den danske forsker.

Samtidig skal myndighederne være meget påpasselige med at lægge ansvaret for den demokratiske samtale over på private virksomheder, advarer Farkas. Vi risikerer, at de i deres iver for at regulere ”falsk indhold” går for vidt og kommer til at indskrænke den enkelte borgers frihed.

Et relevant eksempel på, hvordan offentlige og private virksomheder undergraver den demokratiske samtale, er den mediehetz, som DR, Berlingske og Politiken kørte mod 24NYT i perioden op til EU-Parlamentsvalget. Her var 24NYT en vigtig del af nyhedsdækningen, fordi vi er et af meget få uafhængige medier i Danmark.

I april 2019 har Berlingskes og Politikens tæskehold af unge journalister i en række artikler udskammet og hånet 24NYT som et ”junkmedie”, mens de selv førte sig som eksponenter for den høje moral samt objektiv og værdifri kvalitetsjournalistik.

Det skatteyderfinansierede DR gik så vidt som til at angive 24NYT til Facebook med det resultat, at mediemonopolet har lukket 24NYT’s profil på sin platform.

Der findes imidlertid ikke noget, der hedder ”objektiv nyhedsdækning”. Borgerlige tænkere, ikke mindst Schumpeter og Hayek, har peget på, at medierne langt fra er neutrale formidlere af fakta og objektive sandheder. Kriterierne for, hvilke nyheder der skal fremhæves, hvordan de skal vinkles, hvilke aspekter der skal fremhæves og hvilke, der skal undertrykkes, afspejler journalistens eget subjektive verdensbillede og ideologiske agenda. Der eksisterer ikke objektiv journalistik. Vinklingen af historierne er ikke naturgiven, og det er helt afgørende, hvordan man vinkler nyhedshistorierne.

En af de ”aktivistiske Mickey Mouse-medieforskere”, som Politiken har hyret til at svine 24NYT til, er Michael Bang Petersen, som forsker “i betydningen af menneskets evolutionshistorie for moderne politiske adfærd”. Bang Petersen har konkluderet, at ”for junkmedier som 24NYT handler det udelukkende om at fastholde deres eget perspektiv. Og det risikerer at skævvride den offentlige debat”.

(NB: Begrebet ”Mickey Mouse-forsker” henviser til forskere, som sætter deres uvildighed og troværdighed over styr for at legitimere en bestemt politisk dagsorden i den gode sags tjeneste.)

Præcist det samme gælder imidlertid de etablerede medier som DR, Berlingske, Politiken mv., blot med modsat fortegn. For de etablerede medier handler det udelukkede om at fastholde deres eget venstreliberale, globalistiske og multikulturelle perspektiv, hvilket skævvrider den offentlige debat.

Det kan godt være, at 24NYT’s vinkling af objektive fakta er forkert i de etablerede mediers optik. Men som Farkas siger, ”hvis en borger ytrer sin holdning, selvom det er faktuelt forkert, så er det stadigvæk en legitim handling. Demokratiet har førhen kunnet rumme det, og det bør det også kunne fremover. At ytre sin holdning, selvom den er forkert, er en del af demokratiet, ikke modsat”.

Ved at bekæmpe de frie medier som 24NYT undergraver de etablerede medier selve essensen i demokratiet: borgernes grundlovssikrede ytringsfrihed.

Ved at definere de frie mediers vinkling af historier som ”fake news” undertrykker de etablerede medier den demokratiske samtale.

Alt dette sker med en stiltiende accept fra det officielle Danmark, herunder folketingspolitikerne, der alle prætenderer at hylde demokratiet.

André Rossmann