Indvandrer har fået sin dom i drabssag

22-årig mand idømt 11 års fængsel for drab og drabsforsøg. Samtidig er to 19-årige hver idømt 6 års fængsel for drabsforsøg.

Den 22-årige var tiltalt for at have dræbt en ung mand på 19 år. Sammen med en kammerat blev han den 14. november 2021, opsøgt af den nu dræbte og flere af hans kammerater på en parkeringsplads i Taastrup. Her kom det til sammenstød mellem de to grupper, hvor der blev stukket med kniv fra begge sider. Her stak den 22-årige den 19-årige og en af hans kammerater. Den 22-årige blev selv stukket med kniv adskillige gange af de to 19-årige fra den anden gruppe. Det er baggrunden for at personer fra begge grupper i dag blev dømt.

Ud over fængselsstraffen blev den 22-årige udvist af Danmark for bestandigt.
En fjerde ung mand, der kørte den 19-årige og to af hans kammerater til parkeringspladsen, blev frifundet for drabsforsøg, men dømt for trusler.

”Det har fra sagens start været en stor udfordring at finde ud af, hvad der præcist skete på gerningsstedet. Takket være meget dygtigt efterforskningsarbejde har det i dag været muligt at få dømt de involverede” siger specialanklager Rasmus Kim Petersen.

Den nu drabsdømte blev anholdt kort efter drabet. På bagrund af intensiv efterforskning kunne Københavns Vestegns Politi måneden efter anholde de to unge mænd, der i dag blev dømt for drabsforsøg. I alt fem personer har været anholdt i forbindelse med sagen.

LÆS OGSÅ:  28-årig udlænding efterlyses i forbindelse med drabssag

Den 22-årige drabsdømte har anket sin dom. De to 19-årige har begge bedt om betænkningstid, og den unge mand, der blev idømt 60 dages fængsel for trusler, modtog dommen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)