I et annoncetillæg til Berlingske glæder forskningschef Henning Christoffersen fra Cepos sig over, at ikke-vestlige indvandrerpiger ligger flot fremme i feltet, når det kommer til uddannelse. Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet har 60 pct. af kvinderne fuldført en uddannelse.
24NYT: De etablerede medier har et kæmpe troværdighedsproblem, fordi de henviser til fakta og tal uden at sætte dem i kontekst og fremlægge relevante perspektiver. Det er velkendt.
Det er dog uklart, hvilken interesse den borgerlige tænketank Cepos har i at markedsføre det glade budskab om ikke-vestlige kvinders uddannelsesmæssige førertrøje uden at nævne, at den uddannelse, kvinderne får, ikke kommer samfundet til gode, fordi kvinderne dropper både uddannelse og arbejde, når de er midt i tyverne.
Eftersom 24NYT’s mission er at levere kontekst og perspektiver, som gør vores læsere klogere, skal vi for god ordens skyld oplyse, at i en artikel med overskriften ”Kvindelige efterkommere dropper uddannelse og arbejde, når de er midt i tyverne”, som Berlingske har bragt den 9. marts 2019, skriver Huda El Kot bl.a., at ”op til 23-årsalderen er mange af de muslimske piger under uddannelse, men derefter stiger antallet, der ikke bidrager aktivt til samfundet, betragteligt, og blandt de 28-årige kvinder er det mere end hver fjerde, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet”.
I samme artikel udtaler integrationsordfører Mads Fuglede (V), at ”mange af dem begynder med at uddanne sig, fordi der er status i det, men så bliver de gift og placeret i et hjem, hvorefter man ikke ser dem på arbejdsmarkedet igen”.
Det er ikke fake news, Cepos formidler, men det er manipulation med virkeligheden, når man udelader afgørende oplysninger.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)