Indvandring og ytringsfrihed

Er de etablerede politikere inderst inde klar over, at de har en dårlig sag med den førte udlændingepolitik, og at tiden arbejder imod dem?

For hvorfor griber de ellers i stigende grad til indskrænkninger af ytringsfriheden for at undertrykke kritik af islam og af konsekvenserne af den førte udlændingepolitik?

Det seneste og måske alvorligste eksempel er naturligvis FN-migrantpagten, der blev underskrevet i Marrakesh i forrige uge, hvor der lægges op til alvorlige indskrænkninger af pressefriheden. Nationalstaterne skal oplære journalister i at skrive om migration på en særlig sensitiv – dvs. ukritisk – måde, og at myndigheder skal afstå fra at henvise til indvandrernes etnicitet eller kulturelle eller religiøse baggrund i eksempelvis kriminalitets- og beskæftigelsesstatistikker.

I Europaparlamentet har de indført deres eget Nysprog, hvor det er forbudt at anvende ordet “illegale migranter” (selv om ordet anvendes i Lissabontraktaten). Det skal i stedet hedde “irregulære migranter”. Det er formentlig den slags, der tænkes på, når migration skal omtales på en sensitiv måde.

Dette kommer oven i EU’s aftale med flere techgiganter om at begrænse “hate speech” og kritik af indvandringspolitikken. EU har oprettet sit eget internet forum, der skal begrænse, hvad de kalder for “hate speech” men uden hensyn til, om der er tale om ytringer, der er ulovlige ifølge medlemslandenes meget forskellige straffelove, og deres arbejde er helt uden for nogen form for demokratisk kontrol. Institutionen har frit spil til at presse techgiganterne til at fjerne kritik af islam, indvandring og EU, om det skal være, under dække af, at der er tale om ikke-ulovlig “hate speech”.

Det ligger i forlængelse af den tyske aftale fra 2015 med Google, Twitter, Facebook om, at hadefulde ytringer skal fjernes inden for 24 timer. Der er tale om administrative tyske beslutninger om, hvad de betragter som hate speech, og techgiganterne risikerer enorme bøder, hvis de ikke makker ret.

Der er også et berømt videoklip fra samme år, hvor Merkel læner sig ind til Zuckerberg og spørger om han “arbejder på det” – altså at fjerne hadefuld tale i forbindelse med kritik af indvandringen. Det bekræfter han, at facebook arbejder på.

EU-kommissionen indgik også en aftale med techgiganterne facebook, twitter, Youtube og Microsoft i 2016 om at fjerne hadefuldt indhold på nettet, afstedkommet af kritik af indvandringspolitikken i EU-landene.

Dertil kunne man nævne de utallige krænkelser af ytringsfriheden i England, Sverige, Frankrig, Tyskland og Østrig, hvor islamkritikere og kritikere af indvandringspolitikken er blevet dømt efter hate speech lovgivning.

Alle disse initiativer er stort set kommet efter den eksplosive stigning i tilvandringen til de europæiske lande fra Afrika og Mellemøsten, der begyndte i 2014 og kulminerede i 2015, og som er blevet mødt med massiv modstand og kritik fra store dele af befolkningerne i EU-landene. I stedet for at gøre op med en destruktiv indvandringspolitik reagerer mange af de etablerede partier – og altså også EU – med at indføre begrænsninger i ytringsfriheden især på nettet for at dæmme op for kritikken af den katastrofale udlændingepolitik.

Det fælles ved alle disse initiativer er, at der er tale om indgreb i ytringsfriheden, der forbliver skjult, og som ikke kan ankes til nogen retsinstans. Myndighederne i Tyskland og EU udliciterer undertrykkelsen af ytringsfriheden til techgiganterne, der er private virksomheder, så borgerne ikke kan hive dem i retten for at krænke deres ytringsfrihed.

På den måde foregår undertrykkelsen af ytringsfriheden i det skjulte, ingen kender omfanget af den, den er ikke underkastet nogen form for demokratisk kontrol, og der er tilmed tale om en undertrykkelse af ytringsfriheden, der går langt ud over, hvad der er forbudt ifølge at ytre ifølge national lovgivning.