Informationskontrol på nettet i Kina

Internetcensur i Kina

Internettet kom til Kina i 1994. Det voksede gradvist og blev et nyttigt redskab inden for handel. Med internettets stigende udbredelse og popularitet voksede myndighedernes behov for at kontrollere indholdet på nettet, og i 1997 tog Ministeriet for Offentlig Sikkerhed skridt til at begrænse brugen. Man udviklede i de følgende år et system til masseovervågning og censur, der fik navnet Det Gyldne Skjold. Systemet benytter teknologier inden for internetsikkerhed, videoovervågning og ansigtsgenkendelse, som kineserne anskaffede sig i Vesten (bl.a. fra Cisko Systems).

Den Store Firewall er et censur og overvågningsapparat, der hører under Det Gyldne Skjold. Den Store Firewall blokerer eller sinker dataoverførsel fra udenlandske internetsider og applikationer, der er politisk ubekvemme.

Interesseorganisationer fortæller, at der er kommet mere censur på nettet under præsident Xi Jinping. Udover, at folks internetfærden og emailkorrespondance overvåges, sker censuren nu også på sociale medier og chat applikationer. Sammenligner man 65 lande i verden, som Freedom House har rangordnet, er der mindst frihed på nettet i Kina.

Under de protektionistiske forhold har Kina udviklet sine egne pendanter til de store internationale techfirmaer: Baidu (Google), Qzone (Facebook), Tencent Weibo (Twitter), Tencent Video (YouTube) og WeChat (WhatsApp).

Det forlanges af udenlandske firmaer, der ønsker at operere i Kina, at de indordner sig de kinesiske forhold.

Selvcensur

Censuren er mere effektiv ved at blive delvist uddelegeret til borgerne: Firmaerne i Kina er selv ansvarlige for, at indholdet på deres hjemmeside er i overensstemmelse med myndighedernes bestræbelser. Dette gælder også indhold, som brugere lægger op på deres side. Lovgivningen er vagt formuleret, hvilket betyder, at borgerne for en sikkerheds skyld tolker den restriktivt for ikke at overtræde den og få problemer. Den afskrækkende effekt, “chilling effect”, fører til en selvcensur, der er mere effektiv end Den Store Firewall har været.

Google vil ind på det kinesiske marked med tilpasset søgemaskine

Yahoo åbnede kontor i Beijing i 1999 og forsøgte at komme ind på markedet. De har siden benyttet lokale operatører, der kender markedet og udbyder applikationer målrettet de kinesiske interesser.

Googel forsøgte i begyndelsen at komme ind på det kinesiske marked uden at etablere sig i landet. Google lancerede i slutningen af år 2000 deres hjemmeside på kinesisk og i slutningen af 2002 gik 25% af alle internetsøgninger i Kina via Google.cn. Siden blev herefter midlertidigt blokeret og dernæst ustabil, fordi den skulle igennem den kinesiske firewall for at komme ind i landet.

De oprettede en afdeling i Kina i 2006 og tilbød nu en søgemaskine i landet, der efterlevede den kinesiske censur af søgeresultaterne. I januar 2010 drog de imidlertid den konsekvens af at have været udsat for et sofistikeret hackerangreb i Kina, hvor man blandt andet havde forsøgt at få adgang til menneskerettighedsaktivisters gmail-konti, at de erklærede, at de ikke længere ville censurere deres søgeresultater i Kina. De måtte herefter lukke deres kinesiske søgemaskine.

Google koncernen forblev dog i Kina, hvor Android er blevet et populært styresystem til mobiltelefoner, der benyttes af 80% af brugerne, men deres søgemaskine opererede herefter fra Hong Kong, der befinder sig udenfor Den Store Firewall, som blokerer deres indhold over for kineserne. Google annoncerede desuden i december 2017, at de åbnede et forskningscenter i Beijing inden for kunstig intelligens.

Lige så idealistiske, som Google var ved at lukke deres søgemaskine inden for Den Store Firewalls grænser, har de også været i forhold til Pentagon, som de ikke vil forlænge deres kontrakt med vedrørende kunstig intelligens, da flere medarbejdere var oprørte over, at teknologien ville kunne bruges til militære formål. Google er derudover blevet beskyldt for at have et idealistisk engagement på den politiske venstrefløj og undertrykke borgerliges ytringer på nettet.

Googles modvilje mod at indordne sig den kinesiske censur ser imidlertid ud til at være forduftet ved udsigten til at komme ind på et enormt marked, der siden 2010 er øget fra 300 til 800 millioner brugere, og den omfattende overvågning ved hjælp af blandt andet kunstig intelligens byder på interessante teknologiske udviklingsmuligheder.

Google planlægger lanceringen af en censureret udgave af sin søgemaskine til Kina. Det bliver en app til android og kommer til at hedde “Dragonfly”. De begyndte udviklingen i foråret 2017. Planerne kom til offentlighedens kendskab den 1. august gennem en artikel i The Intercept. Senatet har siden da forsøgt at få mere at vide, men Google har været yderst fåmælt. Googles direktør Sundar Pichai nægtede at stille op til en senatshøring i september, lige som Google har nægtet at besvare spørgsmål fra pressen og menneskerettighedsgrupper. Googles øverste databeskyttelsesansvarlige Keith Enright blev dog udspurgt af den republikanske senator Ted Cruz, der stillede spørgsmålet: “Censurerer Kina efter din mening sine borgere?”, hvortil Enright svarede: “Jeg er ikke sikker på, at jeg som repræsentant for Googles databeskyttelse kan komme med en kvalificeret udtalelse om det spørgsmål.”

Google har under sine forundersøgelser testet, hvor de kinesiske myndigheders grænser går, ved at opsætte computersystemer i Kina, der forsøger at nå internetsider uden for landets grænser. Hvis en side ikke er tilgængelig, bliver den føjet til Googles censurliste. Deres liste indeholder ord som sådom “menneskerettigheder”, “studenteroprør” og “nobelpris” på mandarin, fortæller medarbejdere, der har arbejdet på Dragonfly-projektet. Når disse ord indtastes, vil der ikke komme noget søgeresultat. Listen vil skulle opdateres af medarbejdere i et nyt (for offentligheden endnu ukendt) joint venture-selskab, der vil befinde sig i Kina.

Direktør i Google Sundar Pichai hævder, at testkørsler har vist, at 99% af internetsøgningerne vil gå igennem den kinesiske censur uden problemer. Noget tyder dog på, at søgemaskinen vil kunne fjerne indhold om politiske dissidenter, ytringsfrihed, demokrati, menneskerettigheder og fredelige protester.

Dragonfly registrerer brugerens private telefonnummer. Det kinesiske styre kan derved lettere overvåge borgernes søgninger, hvis de får fat i disse data fra Google. Cynthia Wong fra Human Rights Watch udtaler: “At koble søgninger sammen med et telefonnummer ville gøre det meget vanskeligere for folk at undgå den undertrykkende overvågning fra styrets side, der er gennemgribende i Kina.”

Patrick Poon fra Amnesty International i Hong Kong udtaler om Googles planer: “Det har yderst alvorlige konsekvenser – ikke kun for Kina, men for os alle, for informationsfrihed og internetfrihed. Det vil danne en forfærdelig præcedens for mange andre virksomheder, der stadig forsøger at indgå handelsaftaler med Kina og samtidigt opretholde principperne om ikke at give efter for Kinas censur. Det er en sejr for den kinesiske regering, at verdens største søgemaskine adlyder Kinas censur – det sender et signal om, at ingen længere vil kere sig om at udfordre censuren.”

Også vicepræsident Mike Pence er betænkelig. Da han den 4. oktober holdt tale ved Hudson Instituttet , opfordrede han Google til straks at standse udviklingen af Dragonfly applikationen, da den vil styrke kommunistpartiets censur og gå ud over privatlivets fred for de kinesiske brugere.

Det sociale pointsystem giver total kontrol på og uden for nettet

Det kinesiske styres kontrol med sine borgere bliver på grund af den teknologiske udvikling stadigt mere gennemgribende. Ansigtgenkendelsesteknologi har høj prioritet i Kina, og sammen med overvågningen af befolkningens færden og ytringer på internettet, vil overvågningskameraer med denne teknologi kunne følge folks færden fysisk i det offentlige rum. Der er opsat 170 millioner overvågningskameraer med ansigtsgenkendelsesteknologi i Kina, og der kommer 400 millioner flere i de kommende år. Dette svarer til næsten et kamera per to indbyggere i landet. Indsatsen er et led i det stort anlagte Sociale Kreditsystem, som landet er ved at implementere og som vil være fuldt udrullet i 2020.

I Det Sociale Kreditsystem får den enkelte borger tildelt et vist antal point, der konstant opdateres på baggrund af deres iagttagede opførsel. Fanger et af kameraerne for eksempel, at en person går over for rødt, vil det medføre en reduktion af det samlede pointtal. Der foregår i disse år forsøg med forskellige udgaver af systemet 30-40 steder i landet.

Systemet blev introduceret for offentligheden som et redskab til at øge tilliden til regeringen, der vil kunne arbejde mere effektivt med disse ‘big data’ for at slå ned på virksomheder, der snyder og sælger farlige produkter. Systemet vil “opmuntre til tillidsfuldhed og straffe tillidsbrud (…) i hele samfundet”. Social kredit er derfor “et vigtigt grundlag for (…) at opbygge et harmonisk, socialistisk samfund”.

En god samfundsborger, der opfører sig gennemført eksemplarisk og er loyal over for styret, vil have en høj karakter og kan opnå diverse goder som belønning. Det kan for eksempel være adgang til gode skoler og universiteter, en god karriere, højere pension, billige lån, en bedre sundhedsforsikring, hurtigere adgang til hospitalsbehandling, at komme foran i boligkøen, positiv særbehandling på hoteller, ved biludlejning og i lufthavnen.

Forseelser, der medfører pointtab, kan være: at gå over for rødt, betale sine regninger for sent, sortere sit affald forkert, rygning på uautoriserede områder, at tale kritisk om styret eller hvis nogen i ens omgangskreds taler kritisk om styret. Folk med en lav karakter straffes eksempelvis ved at blive nægtet billetkøb til fly og hurtigtog, hindret i at optage banklån, få deres konto på sociale medier lukket og blive forhindret i at få arbejde i det offentlige.

Ni millioner mennesker med en lav karakter er allerede blevet afskåret fra at tage indenrigsfly, og tre millioner kan ikke købe billetter til togrejser på første klasse.

Ens sociale kredit påvirkes af de mennesker, som man omgås. Et kendt eksempel er Rao, der ikke betalte sin gæld til tiden, hvorefter hans søn blev taget ud af universitetet. 

I byen Jinan blev der i 2017 indført et socialt kreditsystem for hundeejere. De får frataget point, hvis de ikke har hunden i snor, hvis de ikke fjerner dens efterladenskaber, eller hvis hunden forårsager offentlig uorden. Dem, der havde mistet alle deres point, fik konfiskeret deres hund.

Selv det, man putter i indkøbskurven, vil blive registreret af de mange overvågningskameraer og vil kunne påvirke ens karakter. Køber man eksempelvis for meget alkohol, vil det tyde på afhængighed, og karakteren vil derfor falde. Indkøb af bleer vil derimod tolkes som tegn på ansvarlighed og medføre en højere karakter.

Under Kinas testforsøg med social kredit er 10 millioner borgere allerede blevet straffet. En af dem er den undersøgende journalist Liu Hu. Han har afsløret korruption i toppen af partiet. Efter at have beskyldt en embedsmand for afpresning, tabte han i 2015 en injuriesag. Han skulle offentliggøre en undskyldning og betale en bøde. Da han blev pålagt yderligere betaling, nægtede han. Han opdagede i 2017, da han forsøgte at købe en flybillet, at et testforsøg karakteriserede ham som værende “uærlig”. Ifølge Hu har mange fejlagtigt fået en negativ karakteristik, uden at det kan omgøres.

Hus karriere er nu ødelagt, og han frygter for sin families fremtid. Han fortæller, at staten betragter ham som en fjende. Det sociale kreditsystem har afskåret ham fra at forlade hjembyen Chongqing. Hvis han eksempelvis vil benytte en applikation til at købe billetter til et hurtigtog til Xi’an, bliver købsforsøget afslået. Hans barn kan ikke komme på privatskole. Hans konti på de sociale medier, hvor han har udgivet meget af sin undersøgende journalistik, er blevet lukket. Han skal have haft op mod to millioner følgere tilsammen på de to medier Wechat og Weibo.

Ifølge Hu forstår de fleste kinesere endnu ikke, hvad fremtiden i en digital totalitær stat kommer til at byde på.

Kinas internetteknologi overføres til andre lande

Journalister uden Grænser har mistanke om, at lande som Cuba, Vietnam, Zimbabwe og Hviderusland kan have fået overvågningsteknologi fra Kina.

Kina har afholdt flere international seminarer om, hvordan man begrænser ytringer og negative nyhedshistorier på nettet. I løbet af det seneste år er sådanne seminarer ifølge Freedom House blevet afholdt for mediefolk fra bl.a. Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Erirater, Libanon, Jordan, Egypten, Libyen, Marokko, Filippinerne og Thailand. Uganda og Tanzania vedtog kinesisk inspirerede begrænsninger på nettet efter at have deltaget i Kinas seminarer, fortæller Freedom House. Vietnamesiske embedsfolk deltog i et kinesisk seminar i april 2017, og landet vedtog herefter en lov om internetsikkerhed, ifølge hvilken store techfirmaer som Google og Facebook skal opbevare brugernes data i Vietnam.