Ingen fremgang for Kamala

Der er som forventeligt stor uenighed om, hvem der vandt tirsdagens debat mellem Kamala Harris og Donald Trump. Jeg mener, at Kamala gjorde, hvis man vel at mærke forstår, at vicepræsidenten ikke optrådte for at diskutere politik, men for at sælge et produkt.

Det er bedst udtrykt af Donald Trumps svigerdatter, Lara Trump, som har en ledende post i sin svigerfars kampagne. Ifølge hende var der ikke tale om en debat i egentlig forstand, idet Donald Trump var oppe imod en ”Hollywood-produktion”. Den stakkels mand skulle altså forsøge at stå den politiske distance over for en kvindelig skuespiller, der havde øvet sig i at udslynge løgnehistorier og grine hånligt, hver gang den tidligere præsident prøvede at forklare sig.

Hvad gør man i en sådan situation? I Danmark ville det svare til, at Lars Løkke skulle på TV for at diskutere med en operasanger, som i stedet for at fremlægge en politik sang en arie, og da det er mere behageligt at høre på skønsang end på Løkke, ville operasangeren uvægerligt blive kåret som vinder.

Ifølge en opinionsmåling bestilt af New York Post mener halvdelen af dem, der så i det mindste en del af den såkaldte debat, at Harris gik sejrrig ud af holmgangen, mens 28 pct. holdt på Trump og 13 pct. hverken på den ene eller den anden.

Det mest bemærkelsesværdige er imidlertid, at Harris’s sejr ikke synes at have udmøntet sig i nogen vælgerfremgang.

Ifølge New York Posts måling er det modsatte sket, idet Trump er gået et procentpoint frem efter sin optræden sammen med Kamala. Og sidstnævnte står præcis, hvor hun stod før mødet med Orange Man.

Lige nu nyder Harris opbakning fra 50 pct. af de sandsynlige vælgere, mens Trump står til 47 pct.

Man kan altså kun tage halvdelen af amerikanerne ved næsen, selv om alt, hvad der kan krybe og gå af Wall Street, Big Tech, næsten alle medier og talrige berømtheder, prøver at sælge Kamala Harris som Guds lykkebringende udsending på Jorden.

Skal man glæde sig over dette resultat? Det synes jeg i betragtning af, at man i Danmark kan få det knusende vælgerflertal til at falde for de samme bondefangertricks, hver gang der er valg.