Ingen hjælpepakker til små selvstændige

Eftersom coronakrisen er strukturelt helt forskellig fra typiske kriser, er der lige nu intet behov for en økonomisk politik, der stimulerer efterspørgslen, skriver prof. Christian Bjørnskov i Børsen. Der mangler ikke efterspørgsel, men mulighed for at komme på arbejde og producere.

Ikke desto mindre foreslår både politikere og særinteresser støttepakker til en række industrier på 88 mia. kr. for at ”løbe” dansk økonomi i gang efter krisen.

Det myldrer frem med forslag til projekter båret af egeninteresser, som man håber at snige igennem i ly af krisen.

Dan Jørensen vil have grøn efteruddannelse, klimarådets formand vil have cykelstier i stedet for motorveje og vindmølleindustrien vil have flere vindmøller.

Støttepakker er imidlertid en kur uden sygdom og langt mere et udtryk for en situation, hvor særinteresser har forbløffende let spil over for politikere blottet for indsigt eller mod.

Særinteressernes spil er bl.a. reflekteret i de statslige hjælpepakker, der støtter større virksomheder og faggrupper, men slet ikke passer til eller hjælper selvstændige, der ikke er så effektivt organiserede.

24NYT: Kampen om at gafle offentlige milliarder, der skal allokeres til en økonomisk genopretningsplan, er i fuld gang. Og det er dem med de største muskler og det mest effektive lobbyapparat, der er bedst positioneret til at sikre sig den største bid af genopretningsmidlerne. Læs mere her.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)