INGEN TALER OM DET af Patricia Lockwood

Patricia Lockwoods litterære mesterværk, der var shortlistet til The Booker Prize 2021.

En kvinde, som har høstet stor anerkendelse gennem sine opslag på sociale medier, rejser verden rundt for at møde sine fans. Undervejs støder hun på det, hun kalder Portalen, hvor hun møder andre eksistenser, der beretter om verdens absurde realiteter såsom klimaforandringer, økonomisk usikkerhed og magtforhold.

Kvinden bevæger sig længere og længere ind i Portalen og oplever en endeløs scroll af indlæg, der unægteligt minder om vores moderne brug af sociale medier, og langsomt overlapper den digitale virkelighed den reelle verden. Ingen taler om det er uden for genrekategori og er en moderne betragtning af sprog, sociale tendenser og menneskelige relationer krydret med alle de referencer fra internettet, vi er vokset op med.

 

  • Lockwood deltager i Louisiana Literature 2022.

 

  • ”Patricia Lockwood er et helt enestående talent, og dette er hendes bedste, sjoveste, mærkeligste og mest påvirkende stykke arbejde til dato.” – Sally Rooney (forfatter af Normale mennesker og Skønne verden, hvor er du).

 

  • Ingen taler om det var i 2021 den bog, der blev udvalgt til flest lister over Årets Bedste Bog – herunder af The New York Times, The Washington Post, TIME og Vulture.

 

Om bogen:

Udgivelsesdato: 4. august 2022

Genre: Skønlitteratur

Vejl. pris: 299,95

Format: Indbundet

Sider: 224

Oversætter: Henriette Rostrup

ISBN: 9788794232289

 

Om forfatteren:

Patricia Lockwood er en anerkendt digter og forfatter. Hun er den eneste forfatter, som har haft både fiktion og non-fiktion udvalgt til bla. New York Times’ liste over Årets 10 Bedste Bøger. Ingen taler om det er hendes romandebut, som har været shortlistet til bl.a. Booker Prize og Women’s Prize for Fiction i 2021. Lockwood er desuden freelance-redaktør på The London Review of Books, hvor hun skriver med den samme form for vid og analytiske sans.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)