ISIS’ tyrkiske hjemkomst

En af de mere latterlige påstande, der er blevet fremsat under Tyrkiets militære offensiv imod de syriske kurdere, går ud på, at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, til gengæld for Washingtons godkendelse, vil påtage sig ansvaret for de skønnet 90.000 ISIS-krigere og deres familier, som i øjeblikket vansmægter i kurdisk kontrollerede interneringscentre.

Af Con Coughlin –  Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute.

Det er en af de dårligst bevarede hemmeligheder i vestlige efterretningskredse, at Erdogans regime i lange perioder under den brutale, syriske konflikt støttede et antal grupper, som havde tætte forbindelser til ISIS, foruden andre islamistiske terrorgrupper så som Al-Qaeda.

Det er derfor indbegrebet af hykleri, når Erdogan tilbyder at påtage sig ansvaret for de ISIS-krigere, som tilbageholdes i kurdisk styrede interneringslejre så som al-Hol-komplekset i det østlige Syrien. Hvis det virkelig skete og ISIS-fangerne blev sendt tilbage til Tyrkiet, ville det for nogle af dem snarere virke som en hjemkomst.

Der er heldigvis kun meget ringe sandsynlighed for, at tilfangetagne ISIS-krigere vender tilbage til Tyrkiet lige med det første, for de fleste af interneringslejrene ligger langt væk fra den 30 km brede bufferzone ved Syriens nordgrænse, som er hovedmålet for den tyrkiske offensiv.

En langt mere bekymrende udsigt er, at fangerne måske vil kunne undslippe og vende tilbage til geledderne i ISIS’ terrorinfrastruktur, fordi de kurdisk ledede Syrian Democratic Forces (SDF), som i øjeblikket har ansvaret for at opbevare dem, ikke længere vil have hverken mandskab eller vilje til at blive ved med at køre det store antal lejrfaciliteter, hvor fangerne tilbageholdes.

Forud for Tyrkiets iværksættelse af sin offensiv, som bærer det usandsynlige kodenavn “Operation Peace Spring” (Operation fredsforår), erklærede Mazlum Abdi, kommandøren for de kurdisk ledede Syrian Democratic Forces, at det vil blive nødvendigt, at nogle af hans styrker, som har til opgave at sikre ISIS-fangerne, omdirigeres til grænsen for at slås mod det tyrkiske militær.

Hvis kurderne ikke kan bevogte ISIS-fangerne, hvem vil så gøre det?

At der er gjort så få fremskridt i håndteringen af ISIS-krigerne, hvoraf mange nu har været interneret i mere end et år, skyldes grundlæggende Vestens og i særdeleshed Europas manglende vilje til at vedkende sig sit ansvar.

ISIS-kalifatet eksisterer måske ikke længere, men selve terrororganisationen opererer stadig. Ifølge de seneste efterretningsvurderinger er ISIS reelt i færd med at gendanne sine grupper i lande som Syrien, Irak, Afghanistan og Yemen med det formål at udløse en ny bølge af terrorangreb imod vestlige mål.

ISIS’ evne til at udløse sådanne angreb vil desuden blive stærkt forøget, hvis erfarne krigere, som i øjeblikket tilbageholdes i kurdisk styrede interneringslejre, bliver i stand til at flygte og vende tilbage til deres tidligere terroristfæller.

Af særlig interesse for vestlige efterretningsfolk er den skæbne, der venter de skønnede 2.500 udlandskrigere – hvoraf flertallet kommer fra europæiske lande så som Storbritannien, Frankrig og Tyskland – som er blevet ladt i stikken af deres hjemlande.

Europæiske embedsfolk har nægtet at modtage dem på grund af den trussel, som de fortsat udgør for sikkerheden for landenes borgere. Europas manglende vilje til at påtage sig ansvaret for deres egne borgeres opførsel har imidlertid skabt gnidninger i forhold til Trump-administrationen, som gentagne gange har opfordret Europa til at handle.

Nu kan Trumps egen ubesindige handling ved at give kurderne [dette må være en fejl i originalen; der skal formentlig stå “tyrkerne”, overs.] lov til at iværksætte deres offensiv i det nordlige Syrien få katastrofale følger for ISIS-krigernes videre skæbne.

Kurdernes vilje til fortsat at bevogte deres ISIS-fanger vil uundgåeligt aftage som følge af det forræderi, som de oplever, at de er blevet udsat for fra Washingtons side.

Følgelig må man nu nøje overveje den mulighed, at nogle af ISIS-krigerne bliver i stand til at stikke af og genforene sig med ISIS.

USA har allerede taget affære for at sikre, at nogle af de mere berygtede fanger, så som de to britiske jihadister kendt under navnet “Beatles”, som torturerede og myrdede vestlige gidsler, er kommet i amerikansk forvaring som en præventiv sikkerhedsforanstaltning.

Trump har dog gjort klart, at USA ikke er villig til at tage ansvaret for alle fangerne, især ikke dem der stammer fra Europa.

Dette efterlader titusindvis af ISIS-krigere strandede i et diplomatisk ingenmandsland, hvor de meget vel vil kunne flygte og slippe væk.

Skulle dette ske, kan Trumps påstand om, at krigen imod ISIS er ovre, meget vel vise sig at være kortlivet.

Con Coughlin er Telegraphs redaktør for Forsvars- og udenrigsforhold og Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute.