Islams salamimetode

Af Lars Hedegaard.

Den danske ambassadør i Iran er atter blevet kaldt til skideballe og må bede om undskyldning for, at Firoozeh Bazrafkan har taget livet af en Koran med et rivejern. Ambassadøren skal altså stå skoleret for et regime, der indfanger 16-årige piger, torterer og massevoldtager dem for til sidst af slå dem ihjel, fordi de har kritiseret præstestyret. Vores islamofile udenrigsminister kunne naturligvis aldrig finde på at indkalde den iranske ambassadør i Danmark for at bede ham forklare, hvorfor hans regering er så barbarisk. Man kan indvende, at de indre forhold i Iran ikke vedkommer den danske regering, men den danske regering mener tydeligvis, at de indre danske forhold er et anliggende for styret i Teheran.

Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige vil have det påtænkte forbud mod Koran-skændinger sendt til folkeafstemning. Det er nok en dårlig ide, da de fleste danskere ikke synes synderligt interesserede i landets fremtid og næppe har noget imod at afstå en del af vores suverænitet til profetens forkæmpere. Herregud, vil mange sige, skal vi have ballade, når vi kunne undgå den med en lille indrømmelse. Vi vil have fred og ro og sovs og kartofler.

De fleste politikere og store dele af befolkningen forstår ikke, at hvis vi genindfører blasfemiparagraffen efter påtrykning og trusler fra muslimske herskere og den mellemøstlige gadepøbel, har vi åbnet en ladeport, som muslimerne vil marchere igennem med flere krav. Hvorfor skulle de ikke, når vi netop har demonstreret, at vi kan presses?

LÆS OGSÅ:  Exit Rusland

Det næste krav er lige på trapperne i form af et generelt forbud mod islamkritik. FN har allerede vedtaget, at det er udslag af en ny sygdom ved navn ”islamofobi”, som er opfundet i Iran. Og når det krav er efterkommet, vil flere følge i en lind strøm: krav om muhamedansk indflydelse på udlændingepolitikken, om statsbetalte moskebyggerier og offentlig aflønning af imamer, om muslimsk vetoret over pensum i skolerne, om forbud mod svineavl og krav om tvungen halal-certificering af alle varer, om forbud mod at ringe med kirkeklokker … For enden af denne appeasement-politik venter et samfund, hvor kristne og andre vantro må slå blikket ned, når de passerer en muhamedaner på gaden. Med andre ord: præcis som i Iran og de fleste andre muslimske lande.

Lyder det hysterisk? Vanvittigt? Ekstremistisk? Det var også, hvad jeg og andre fik at høre, da vi for over 20 år siden temmelig præcist forudså konsekvenserne af den muslimske tilvandring.

Jeg har i mellemtiden (næsten) mistet troen på, at det er muligt at råbe politikerne og befolkningen op. I den kommende tid vil vi se skive efter skive skåret af salamien – indtil der ikke er mere tilbage.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)