De små iværksættere er i den grad blevet negligeret af regeringen det seneste år. Den politiske håndtering af coronakrisen har vist os endnu tydeligere end før, at der ER et ”dem” og et ”os” og har dermed igen øget afstanden mellem den private og den offentlige sektor, skriver CEO for iværksættervirksomheden Heartbeats, Le Gammeltoft, i Berlingske.
”Særligt iværksætteren er blevet glemt af regeringen. Iværksætteren, der er i gang med at bygge og vækste sin drøm, og som står i de mest afgørende år for forretningen. Da hjælpepakkerne blev udformet, gjorde Erhvervsministeriet det for eksempel stort set umuligt for en virksomhed i vækst at få hjælp til udbetaling af kompensation. For kravet var at kunne vise et omsætningstab ved at fremskaffe en referenceperiode – noget en virksomhed i konstant vækst ikke kan.
Hvor efterlader det så det danske iværksættermiljø post corona? Ikke et godt sted i min optik. Dem, der i forvejen påtager sig risiko og ansvar for at bygge, står endnu mere alene. De er i højere grad efterladt til at klare sig selv, og de har desværre lært at se det offentlige system som bureaukratisk og bøvlet. Som en modstander man skal bekæmpe for at få lov til at drive forretning i Danmark”.
24NYT: I Danmark turnerer alle med fortællingen om, at vi er iværksætternation og potentielt paradis for iværksættere, men iværksætterbegejstringen mangler realitetstjek. I virkeligheden er hele det danske system iværksætterfjendtligt og iværksætteriet er på tilbagetog. Læs mere her.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)