Joe Biden er Demokratiets Komiske Ali

Joe Bidens højtprofilerede demokratitopmøde blev udtænkt under Bidens præsidentkampagne i 2020. Formålet var dels at samle de vestlige demokratier under amerikansk lederskab for at imødegå truslen fra de såkaldte autokratiske lande, som er i fremvækst verden over. Og dels at bekæmpe den tiltagende opfattelse blandt Vestens kritikere om, at liberale demokratier er ineffektive og ude af stand til at håndtere de komplekse problemer, verden står over for.

Især efter Ruslands invasion af Ukraine har Biden gjort kampen mod autoritarismen til en af sine vigtigste dagsordener. Problemet er bare, at Bidens USA ikke er noget godt forbillede. Ifølge amerikanske medier anser Bidens egne embedsmænd i Det Hvide Hus demokratitopmødet for en dårlig reklame for demokratiet og en demonstration af Bidens dobbeltmoralske udenrigspolitik, hvor han kritiserer udvalgte lande for brud på menneskerettigheder, mens andre lande får lov til at slippe fri.

Kritikerne af Biden-administrationens selektive udenrigspolitik henviser bl.a. til Bidens ydmygende kovending i forhold til Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman. De henviser også til, at Biden i sin iver efter at styrke samarbejdet med Indien med henblik på at konfrontere Kina lukker øjnene for landets dybt problematiske behandling af landets muslimske minoritet. Det er netop den slags hykleriske udenrigspolitik, der får Biden til at fremstå som USAs Komiske Ali.

Det kan derfor ikke undre, at autoritære lande såsom Pakistan, Kina og Rusland har gjort nar af hans demokratitopmøde. Ifølge Ruslands nyhedstjeneste TASS sagde Putins talsmand, Dmitrij Peskov, at Bidens demokratitopmøde “næppe kan betragtes som en seriøs begivenhed. Det står de lande, der går med til at deltage i seancen, frit for at deltage, det er deres suveræne ret. Men man skal ikke være blind for, at demokratitopmødet er et forsøg på at opdele verden i førsterangs- og andenrangslande”.

Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov supplerede ved at sige, at deltagerne i Bidens demokratitopmødet ”primært var lande, der adlyder Washingtons” plus nogle få, der kun deltog, fordi de ønsker at indynde sig hos Biden.

Kinas regeringsorgan Global Times har fremhævet, at både motiverne bag og resultaterne af det såkaldte “topmøde for demokrati” er antidemokratiske og tjener udelukkende USA’s diplomatiske og geopolitiske interesser. Ved at skabe ideologiske skel og fremme de standarder for demokrati, som USA har fastsat, opdeler Biden det internationale samfund i en “demokratisk og ikke-demokratisk lejr” og skaber dermed splittelse og konfrontation i en verden, der har et presserende behov for enhed og samarbejde.

Og alt imens Biden hylder “frihed”, “mangfoldighed” og “rummelighed” som demokratiets essens, er hans demokratitopmøde en satire på disse værdier: Washington lukker sin dør ved at fastsætte en enkelt standard for demokrati, tillader ikke spørgsmål og diskussion, og kan ikke tåle eksistensen af andre systemer, der adskiller sig fra det amerikanske demokrati.

Bidens demokratitopmøde har også mødt kritik i USA. Tidsskriftet Foreign Affairs har beskyldt topmødet for symbolpolitik, idet virkeligheden er den, at Biden ignorerer totalt det demokratiske underskud i flere lande, f.eks. Tyrkiet, Chad, Thailand og Vietnam. Og i en tweet skrev Richard Hass, der er præsident for tænketanken Council on Foreign Relations, at Bidens demokratitopmøde overser, at demokratier ikke kan håndtere verdens problemer alene – det har brug for et samarbejde med ikke-demokratier.

André Rossmann