Jyllands-Postens redaktørskift varsler ilde for ytringsfriheden

Man skal ikke spøge med tidsånden, som i det etablerede mediebillede går fra en slags mellemistid til en regulær nedkøling. Hvad enten det er DR og TV2 eller den traditionelle skrevne presse, gælder det, at de ikke skriver synderligt om det, der bliver ved at være det vigtigste emne overhovedet i Vesteuropa, nemlig den fortsatte indvandring af uintegrerbare mennesker fra den tredje verden. 

Af Morten Uhrskov Jensen

Senest har vi set det i forstærket form hos Jyllands-Posten, hvor en elendig økonomi fik Jacob Nybroe fyret som ansvarshavende chefredaktør. Til erstatning er blevet indsat Marchen Neel Gjertsen, som indtil i dag mest har gjort sig bemærket ved at stille op for Enhedslisten i sin ungdom og samarbejdet med Redox. Det sidste kunne hun ikke finde ud af at lægge afstand til i et interview med Berlingske. Det første kunne i det mindste kaldes en ungdomssynd. 

Marchen Neel Gjertsen har lagt hårdt fra land ved at fyre Mikael Jalving og ved at udtale i bemeldte interview, at JP var blevet for ”sort og konservativ”. Jeg følte mig personligt behageligt ramt, idet jeg helt af mig selv holdt op med at skrive blogindlæg hos JP for knap to år siden, fordi den nye debatredaktør nægtede at publicere hen ved halvdelen af mine indlæg, helt uhørt i forhold til alle årene fra 2009, hvor jeg begyndte hos JP, og indtil en gang i 2021.

Når vi har de to eneste betydende TV-stationer samt samtlige væsentlige dagblade (Kristeligt Dagblad er måske en delvis undtagelse) til at levere ikke-nyheder i stedet for at fokusere på befolkningsforandringerne og EU’s mere og mere autoritære brug af magt, viser det, at vi er på vej tilbage til en ny istid efter årene, hvor særligt JP trods alt gav et vist frirum.

Vi behøver ikke at tilføje, at den nye koranlov på smukkeste vis (eller noget) føjer sig til billedet af en politisk og mediemæssig elite, der hiver vindebroen op og ofrer ytringsfriheden uden at blinke.

Tja, virkeligheden er sjovt nok ligeglad. Konflikterne bliver kun værre af at vente. Denne indlysende kendsgerning synes at gå ganske hen over hovedet på de i dag magtfulde. I stedet varmer de sig ved at bekræfte hinanden i, at her går det ret godt.