EU-valgets stemmetal i København, især i relation til Socialdemokraternes katastrofevalg og S.F.’s store fremgang, sætter nu yderligere skub i hovedstadens kommunalvalgkamp. Rådhusets politikere, taler måske endnu ikke højt om, men, der rumles med konstellationer, om hvem der, efter kommunalvalget november 2025, skal stå i spidsen for Borgerrepræsentationen, og dermed være byens overborgmester fra 1. januar 2026. Så det er rent faktisk tema, samtidig med, at der spekuleres i, om hvem af de nuværende borgmestre, som vælgerne vil af med. Det bliver noget af en politisk gyser, men inden vi er fremme ved valgdagen i november næste år, så tror jeg, at vi har været igennem flere dramaer på det gamle rådhus. Kampen om de mange københavnske venstreorienterede og de traditionelle radikale Venstres vælgere, er startet. Udenrigspolitik er blevet en vigtig faktor for partiers profilering. Forleden kunne vi f.eks. opleve, at Enhedslisten, S.F., de radikale og Alternativet netop nu, vil have navngivning på en Palæstinas Plads på Nørrebro, på et sted, hvor det frarådes danske jøder, af sikkerhedsmæssige årsager, at komme. Nøjagtig samme dag, foreslog den socialdemokratiske overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, at København ikke længere skulle investere i de firmaer som handler med Vestbredden. To forslag, som begge har appel til bestemte københavnske vælgergrupper, men som samtidig puster til ilden og udvikler endnu mere mini-Gaza i København samt opildner til splid mellem københavnske religiøse minoriteter. Og det sker netop i en tid, hvor der mere end tidligere, rent faktisk er behov for det modsatte af splid og ballade. Men, kampen om stemmerne, borgmesterposter samt ikke mindst overborgmesterposten, gør at man lukker øjnene for de sikkerhedsmæssige og aktuelle forhold i byen, hvor man overalt ser antisemitiske plakater, mærkater samt tilsvarende graffiti, med tekster og dødstrusler mod bestemte grupper af danske borgere. Man kan undre sig over, hvorfor pokker partier prioriterer som de gør. Men, tilsyneladende er hensynet til egne vælgere og politisk magt større end hensynet til at få skabt fredelige og sikre forhold i København.
Der er ingen tvivl om, at S.F. nu kommer i fokus. Mange, ikke kun politikere, vil spørge, hvad vil S.F. ? Jeg tror at S.F. allerede nu, vil forsøge, at tage forskud på den politiske styrke, som det ser ud til, at de har efter kommunalvalget.
Hvis ikke socialdemokraterne får overbevist de københavnske borgere, om at de er det rette parti til at fortsætte en mere end 110 årig tradition om at sidde på overborgmesterposten, så er vi nærmere på en omvæltning af byens styre. Uanset hvad, så er der trængende behov for ansvarlige politikere, som ser det som en hovedopgave, at få skabt fred og fordragelighed mellem forskellige grupper af minoriteter i byen. Det som sker nu, er kimen til det modsatte.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)