“Keep on rocking in the free world!”


Hver uge tager 24NYT temperaturen på ytringsfriheden både i og udenfor Danmark. Medlemmer af Trykkefrihedsselskabets ledelse skriver på skift om aktuelle emner, hvor det frie ord er sat på prøve.


 

Af Jannich Kofoed

Der er håb: Nogle gange vinder markedskræfterne, frisindet og ytringsfriheden over Vestens Nye Herskende Klasse. Spotify valgte Joe Rogan frem for Neil Young. Men det er ikke forbi. 

Jeg var nærved at betegne Neil Young som ”plutokrat”, men det ville være en uretfærdig forsimpling. Neil Young har ikke bare magt, bare fordi han er rig; han er stenrig – og det fortjener han – og magtfuld – men det fortjener han ikke – fordi han har lavet musik og sange i over et halvt århundrede, som fandt genklang i Den Vestlige Civilisation hos millioner af unge – som senere blev ældre og nu gamle. 

Jeg har hørt Neil Young fra jeg var 13-14 år gammel. Selv da jeg var kommunist og havde til hensigt at indføre et socialistisk diktatur/paradis på jord, hvor hippier en dag kun ville findes i historiebøgerne, lyttede jeg ofte til Neil Young, når jeg træt kom hjem efter en arbejdsdag på trykkeriet, efterfulgt af flere timers energiske og tålmodige bestræbelser på at underminere den borgerlige stat og det parlamentariske demokrati. 

I dag lytter jeg stadig til halvtreds år gamle albums med min datter og ældste søn. Albums som ”Harvest”, ”After the Gold Rush”, ”Zuma” og ”Rust Never Sleeps”, rører ved en fælles følsom streng i vores hjerter, som vi aldrig vil undvære.  

Så pyt med, at manden igen har vist sig at være et fjols. For det er han. 

Neil Young eller Joe Rogan

Det viste han for et par uger siden, da han udfordrede den svenske musikgigant Spotify. Neil Young forlangte, at Spotify skulle opsige sin kontrakt med den amerikanske podcast-vært Joe Rogan. Spotify havde imidlertid betalt Joe Rogan 100 millioner dollar for at huse hans podcast ”The Joe Rogan Experience”, og det tror pokker, for hver udsendelse har 11 millioner lyttere!  Så da Neil Young erklærede, at ”Spotify kan ikke både have Neil Young og Joe Rogan”, valgte Spotify – overraskende, vil jeg hævde – Joe Rogan. Overraskende, fordi det er normen, at skuespillere, musikere, politikere, EU-kommissærer, forfattere og ikke mindst statsbetalte NGO-nassere, har magt til at påtvinge de allerstørste monopolkapitalister sine luner og sit hysteri. 

LÆS OGSÅ:  Indvandring og ytringsfrihed

Neil Young anklagede Joe Rogan for at sprede fake news om vacciner. Rogan havde nemlig inviteret et par i vaccine-skeptikere ind til en af sine to-tre timer lange samtaler, Dr. Robert Malone og Dr Peter McCullough. Ingen af dem kan kategoriseres som ”sølvpapirshatte” – altså, de mener ikke, at Bill Gates har planer om at udslette den vestlige population eller at World Economic Forum har en snedig plan om at erobre verdensherredømmet. 

Som Vinay Prasad, professor i epidemiology og biostatistik, skrev om de to: ”Det er ikke nok at afvise Malone og McCullough som sammensværgelses-teoretikere. De er kontroversielle og polariserende, men de véd, hvad de taler om.” Så da Dr. Malone i samtalen med Joe Rogan f.eks. sagde: ”Du skal tænke dig om to gange, før du gi’r dine børn de hersens vacciner,”  ville han ikke vær kommet i konflikt med den svenske sundhedsstyrelse. Men i USA haglede kritikken ned over ham. Og over Joe Rogan. Neil Young hævdede, at Joe Rogan dermed gav plads til misinformation, som i sidste ende ville koste menneskeliv. 

Mandligt frisind

Men hvorfor har Joe Rogan så mange lyttere? Fordi han fordomsfrit giver plads til alle mulige personer og holdninger – bare de er interessante. I ”The Joe Rogan Experience” kan du støde på højre- og venstreorienterede politikere (Bernie Sanders), komikere, kunstnere – kort sagt enhver interessant person, som du gerne ville sludre med i en bar over syv-otte store fadøl. Og Joe Rogan møder dem alle med godt humør og oprigtig nysgerrighed.

LÆS OGSÅ:  Når alt står på spil

Samtalen er oftest, som den vil udfolde sig mellem ivrige, ikke-aggressive mænd. 

Hvis Joe Rogan skal placeres ideologisk, er det vel som libertarianer, og ikke af den slags, som kun kan tale om at legalisere marihuana. Selv fandt jeg Joe Rogan, fordi professor i psykologi Dr. Jordan Peterson flere gange har gæstet hans ”Experience”. Se det på Youtube! 

Neil Young burde i øvrigt kaste et baglæns blik på sin egen modgang, da han i et uforvarende øjeblik kom til at stille sig i vejen for venstrefløjens sejrrige march gennem Vestens institutioner. I 1984 sagde han vredt til to journalister, at “Jeg er dødtræt af, at folk konstant skal sige undskyld for at være amerikanere”, og opfordrede til at stemme på Ronald Reagan. Det tog lang tid, før han blev tilgivet det fejltrin. Men han fandt sin plads, efterhånden blev det maden, kloden og klimaet, som optog ham. Sidst han blandede sig i politik, frabad han sig, at Donald Trump-kampagnen brugte refrænet fra hans sang ”Keep on rocking in the free world”. 

Neil Youngs boykot af Spotify blev kun fulgt af et par andre rockmusikere, som vakte mest opsigt ved at vise, at de stadig var i live. Neil blev lukket ned, og det så i et par uger ud til, at Spotify’s grådighed havde vundet over frygten for at blive sat i den nye herskende klasses gabestok. 

LÆS OGSÅ:  Vesten faciliterer Kinas teknologiske undertrykkelsesværktøjer

Woke-hajerne lugter blod

Men så begyndte andre kræfter at rumstere. ”Nogen” derude havde kapaciteten til at gennemtrævle tusindvis af timer med Joe Rogan og fandt frem til snips, hvor han havde brugt udtrykket ”nigger” (dog altid i citat-sammenhæng) og betegnet Afrika som ”Abernes Planet”. (Det er dog også lykkedes at finde et Neil Young-citat, hvor han siger, at han ikke vil ha’ en ”bøsseka’l” – faggot – med AIDS til at håndtere sine købmandsvarer, men gamle øko-Young er tilgivet).

Spotify så ellers ud til at modstå presset, men har samtidig med kontrakten i hånden benyttet sig af sin ret til at slette en masse gammelt Rogan-stof. Joe Rogan selv har kommet med en slags forklaringer, der desværre nemt kan tolkes som en slags undskyldninger.  Er han ved at blive mør? Det går ikke: Eftergivenhed får hajerne til at lugte blod. 

I dag er kommandoposterne i den vestlige kapitalisme paradoksalt nok befolket af venstreorienterede idealister, eller af kuede kujoner og hyklere og principløse plutokrater, som lader sig kyse af venstreorienterede mediemoguler, snottede journalister og parasitære pressionsgrupper. 

Derfor er der al mulig grund til at frygte, at Spotify ikke har moralsk rygrad til at betale prisen for at forsvare Joe Rogan. I så fald har frisindets fjender vundet endnu en formidabel sejr.