Kendte kokke i samlet kamp: Madkundskab kan mere end madlavning

Otte heldige klasser fordelt over hele landet, er inviteret til en storslået festdag fyldt med sjove og lærerige madkundskabsaktiviteter. Bag aktiviteterne står nogle af Danmarks skarpeste madformidlere sammen med undervisere fra landets professionshøjskoler. Madkundskabens Dag er udviklet af Madkulturen i samarbejde med professionshøjskolerne, støttet af Rema 1000.

”Det bliver en hektisk og skøn dag, hvor jeg glæder mig til at dele ud af min faglighed fra konditorfaget; videregive en grundlæggende forståelse for håndværket og ikke mindst dele ud af min passion, som har været en vigtig følgesvend for mig i mit eget arbejdsliv,” siger Mette Blomsterberg. 

Madlavning er et pædagogisk redskab, der samler os

Udover et hektisk og skønt program har dagen også et større sigte. Det handler om at vise både elever, lærere og alle omkring, at madkundskab ikke kun handler om at lave mad.

”Mad er en vigtig byggesten i vores ernæring, men mad er også rigtig meget andet og meget mere end det. Mad handler lige så meget om fællesskab og nærende nærvær. Det mærkes tydeligt, når vi aktivt vælger at bruge tid på at spise sammen – og bruge måltidet som det geniale samlingspunkt, det er. Det bringer os simpelthen sammen,” lyder det fra Mette Blomsterberg, der glæder sig til en fantastisk dag sammen med alle de unge mennesker, der deltager i Madkundskabens Dag.

Også Michelin-kokken, Thomas Herman, ser frem til at dele sin passion for faget med de spændte elever,

”Jeg synes, det er enormt vigtigt at uddanne den yngre generation, og prøve at være med til at skabe interessen for gastronomi og madlavning generelt. Madkundskabens Dag handler jo også om de lærere, der er med. Og jeg synes også, det er vigtigt, de ser nogle andre ting end det, de måske bevæger sig omkring på seminaret,” lyder det fra Thomas Herman.

Krig, krisetider og et stykke højtbelagt Danmarkshistorie

Eleverne får mulighed for at dykke ned i køkkenet i krigs- og krisetider, smagens forunderlige verden og vild mad. Dagen skal inspirere til nye måder at arbejde med faget på og dermed udvikle og styrke madkundskabsfagets position på skoleskemaet.

”Selve Madkundskabens Dag er en festlig dag, hvor elever fra hele landet, lærere, madeksperter, fødevareministeren og kendte kokke samles og hylder faget madkundskab. Selvom det er en festdag spækket med sjov og spændende aktiviteter, handler dagen også om at sætte fokus på faget – og dets mange styrker og uudnyttede potentialer,” lyder det fra Judith Kyst, direktør i Madkulturen, som står bag Madkundskabens Dag.

Thomas Herman har også store ambitioner bag sin udvalgte aktivitet til skoleklasserne på dagen. Han vil gerne lære eleverne om god, gammeldags, dansk gastronomi. For i hans optik er kundskaben i dansk gastronomi lige så vigtig, som at kende sine H.C. Andersen historier.

”Jeg har valgt at undervise i et stykke gammel dansk kultur – smørrebrød – som er en disciplin, jeg lægger vægt på. I det her multietniske samfund med alle de informationer man hele tiden får på nettet via Instagram og Facebook – eller hvor de nu bevæger sig – ser man jo tonsvis af andre køkkener, men meget lidt af den danske gastronomi. Den forsvinder lige så stille mellem fingrene på os gennem de generationer, der kommer. Og derfor synes jeg, at det er sindssygt vigtigt, at man forsøger at skabe en nysgerrighed eller en lille smule viden. Det skulle vi jo gerne bibeholde på en eller anden måde. Præcis ligesom de lærer om H. C. Andersen i skolen,” siger Thomas Herman.

Eleverne skal sammen med Thomas lave højtbelagt smørrebrød, hvor de desuden får en bedre forståelse for helhedsoplevelsen i munden. De vil lære, at et stykke med roastbeef er opbygget præcis som deres yndlingsburger eller en hotdog, er det. Det hele er opbygget, som mad skal opbygges. Der er sødme, der er konsistens, der er umami, der er bitterhed, der er syre.

Investering i næste generation: Bedre valg af fødevarer og livsstil 

Formålet bag Madkundskabens Dag er at fejre madkundskabsfaget og demonstrere fagets potentialer, bredde og vigtighed i grundskolen. Dagen skal inspirere til nye måder at arbejde med faget på og dermed være med til at udvikle og styrke madkundskabsfagets position på skoleskemaet. Madkundskab er for nylig blevet et af de fag, man kan tage som valgfag i 7. og 8. klasse – og dermed kan komme til prøve i. Det har betydet at faget har fået en øget opmærksomhed på mange skoler, og det glæder Judith Kyst, direktør i Madkulturen, der dog har endnu større ambitioner på fagets vegne: 

”Vi er allerede kommet langt, og det er værd at fejre. Men vi stopper ikke ambitionerne her, for visionen er, at alle der underviser i madkundskab, skal være uddannede til det – ligesom de skal have mulighed for at udvikle sig og efteruddanne sig inden for faget. Den store vision er simpelthen at sætte børn bedre i stand til at træffe begrundede valg i forhold til fødevarer og livsstil generelt,” siger hun.