Kina oversvømmer USA med spioner

Af Gordon G. Chang – Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute.

Afsløringer denne måned om Eric Swalwell, der er kongresmedlem for demokraterne i Californien, understreger Kinas gennemgribende indtrængen i det amerikanske samfund.

Kinas indflydelse, efterretningsvirksomhed og infiltrationsforsøg overvælder USA. I lyset af nødsituationen bør USA straks lukke alle Kinas operationsbaser i USA, herunder deres fire tilbageværende konsulater.

Det måske mest slående aspekt ved nyheden om Swalwell er, at første gang Fang Fang, der er en mistænkt agent for Kinas ministerium for statssikkerhed og også går under navnet “Christine”, kontaktede ham, ikke var mens han sad i kongressens efterretningsudvalg, men allerede da han var byrådsmedlem i Dublin, Californien.

Fang fulgte og fremmede han karriere, da han blev valgt til Repræsentanternes Hus og fik plads i et udvalg af stor interesse for Kina.

Kina har hundreder – måske tusinder – af agenter i USA, der identificerer, oplærer, støtter, påvirker, kompromitterer og korrumperer amerikanere i politik og andre områder, der er vigtige for dem.

For at identificere og arbejde med alle Swalwell’erne, kan antallet af kinesiske informationsindsamlere ligefrem være flere hundredtusinder.

Det tidligere kongresmedlem for republikanerne i Californien, Darrell Issa, fortalte den 11. december Fox News, at der er “flere hundredtusinder, der opererer som spioner, hvis aktiviteter koordineres af Kina.”

Kina har en “tusind sandkorn”-strategi, hvor de udspørger studerende, turister og forretningsmænd, der vender hjem til Kina. De indsamler herved tilsyneladende tilfældige informationsbrudstykker. Kina er imidlertid i stand til at bearbejde indsamlet materiale ved hjælp af en stigende brug af kunstig intelligens og anden ekspertise.

Fang forekommer at være mere end bare en tilfældig informationsindsamler. Hun kan sågar have lokket Swalwell i en “honningfælde”. Han har endnu ikke benægtet beskyldninger om et seksuelt forhold til hende. Fang kom til USA omkring år 2011 for at studere ved Californiens Statsuniversitet, East Bay, hvor hun anførte en politisk gruppe, der var en lokalafdeling af organisationen ‘Asian Pacific Islander American Public Affairs’. Kina har for tiden omkring 370.000 studerende på amerikanske colleges og universiteter. Antallet af kinesiske studerende er tredoblet på et årti.

Hver studerende er en potentiel agent, da alle er underlagt en retslig pligt til at udøve spionage imod USA. Paragrafferne 7 og 14 i Kinas nationale efterretningslov fra 2017 forlanger, at enhver kinesisk statsborger spionerer, hvis vedkommende får besked på det. Ingen kinesisk statsborger kan modsætte sig et krav om at spionere – eller begå andre handlinger – i det kommunistiske partis topstyrede system.

Kina bruger, ikke overraskende, systematisk sine statsborgere til at indsamle efterretninger og bruger diplomatiske faciliteter til at håndtere dem. Fang var for eksempel i kontakt med en diplomat, der var mistænkt for at være agent for ministeriet for statssikkerhed, der var placeret på konsulatet i San Francisco.

Konsulatet husede endda en flygtning, der var eftersøgt af FBI. Tang Juan overgav sig endelig til de amerikanske myndigheder den 24. juli efter at være flygtet til matriklens sikkerhed en måned forinden. Hun er mistænkt for at skjule forbindelser til det kinesiske militær, mens hun arbejdede som forsker i biologi ved Californiens Universitet, Davis.

I juli beordrede udenrigsministeriet en lukning af Kinas konsulat i Houston. Udenrigsminister Mike Pompeo udtalte, at stedet var et “epicenter for spionage og plagiering af intellektuel ejendomsret”. Der er spekulationer om, at konsulatet kan være brugt til på ulovlig vis at skaffe sig, blandt andet, olieudvindingsteknologi fra nærtliggende texanske virksomheder.

Kinas konsulat i New York er også en spionrede. Den tidligere leder i efterretningstjenesten CIA, James Olson, vurderer med New York Posts ord “konservativt”, at Kina “til enhver tid har mere end 100 efterretningsagenter, der opererer i byen.” Han fortæller, at New York er “under angreb som aldrig før.”

Pompeo har fortalt New York Post, at efterretningsagenterne opererer ud fra basen på konsulatet og den kinesiske repræsentation i FN.

Kinas agenter overvælder den amerikanske ordensmagt. Christopher Wray, der er direktør for FBI, fortalte i juli ved et arrangement sponsoreret af Hudson Institute, at “næsten halvdelen” af efterretningstjenestens sager er rettet mod Kina. FBI åbner en “Kina-relateret” efterretningssag “cirka hver tiende time”.

Wray erklærede i februar 2018 over for senatets efterretningsudvalg, at Kina bruger “utraditionelle informationsindsamlere, især i det akademiske miljø, hvad enten det er professorer, forskere eller studerende”, noget, som “vi ser hos næsten alle FBI’s feltkontorer rundt om i landet.”

Diplomater engagerer sig somme tider direkte i spionage. Ifølge en analyse fra Anastasya Lloyd-Damnjanovic for ‘Woodrow Wilson International Center for Scholars’ har de “efterforsket fakulteter og personale for at indhente oplysninger på en måde, der er konsistent med informationsindsamling.”

Som den tidligere afdelingsleder hos CIA Dan Hoffman sagde til Harris Faulkner fra Fox News den 10. december: “Kina oversvømmer området”.

Der er en måde, hvorpå denne nødsituation med en flodbølge af spionage kan imødegås: nedlukning af Kinas operationsbaser i USA. Det betyder nedlukning af Kinas fire tilbageværende konsulater – i Chicago, Los Angeles, New York og San Francisco – og en betragtelig reduktion af ambassadepersonalet. Ambassaden behøver i virkeligheden kun ambassadøren, den nærmeste familie og en personlig medarbejderstab; ikke flere hundrede, som der er i øjeblikket.

Ud over at skære ambassadepersonalet ind til benet, bør udenrigsministeriet udvise den nuværende ambassadør: Cui Tiankai. Han har sammen med én fra konsulatet i New York forsøgt at rekruttere en forsker i Connecticut til at blive spion.

USA kan bede Kina om at sende en anden ambassadør, men de bør advare kineseren om, at han eller hun vil blive udvist ved det mindste tegn på upassende opførsel.

Vil Kina kun overføre spioner til kinesiske banker og virksomheder, der opererer i USA? Muligvis, men det vil tage tid, og USA kan under alle omstændigheder beordre lukning af ikke-diplomatiske forposter også. Præsident Trump kan i den forbindelse bruge Lov om Handel med Fjenden fra 1917 og Lov om International Nødsituation blandt Økonomiske Magter fra 1977 til at afbryde handel, investeringer og teknologisamarbejde med et styre, der bruger disse bånd til at udøve spionage.

Kina vil selvfølgelig svare igen ved at lukke USA’s konsulater og skære ned på størrelsen af ambassadepersonalet i Beijing. Analytikere vil indvende, at eftersom USA er et åbent samfund og Kina er et lukket samfund, har USA mere brug for diplomatiske forposter i Kina, end kineserne har brug for deres i USA.

Det er et stærkt argument, men USA bør ikke desto mindre handle for at vise Kina, at man er fast besluttet på at forsvare sig selv. “Politisk vilje” illustreres ikke bedre end ved at være villig til at tage et stort slag.

Andre vil indvende, at amerikanske virksomheder i Kina har brug for konsulær bistand. Det har de naturligvis. Mit svar til dem er, at det er i USA’s interesse at få sine virksomheder ud af det land, både af moralske og andre årsager. Tabet af konsulær støtte vil blive endnu en grund for dem til at pakke deres kufferter hurtigst muligt.

Kinas spioner trænger ind på USA, og mindre drastiske tiltag har slået fejl. Det er derfor tid til at gøre noget effektivt.

Gordon G. Chang er forfatter til bogen The Coming Collapse of China, Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute og medlem af dets ekspertpanel.