Klumme: Derfor skal du støtte generation identitær

Det er uklart for mig, hvornår de identitære i Frankrig først dannede en slags samlet gruppe vendt imod det multietniske og multikulturelle samfund. I 2012 er nok det bedste bud. Jeg opdagede selv de identitære, da jeg så den æggende og forførende video på youtube med en varighed på 2:32 minutter. 

Jeg oversætter lidt ubehjælpsomt det franske via engelsk og derfra til dansk:

”Vi er generation identitær. Vi er generationen, som kan blive slået ihjel ved at kigge på den forkerte person, fordi vi nægter at give en cigaret, eller fordi vi har en ”attitude”, som ikke behager. Vi er generationen af etnisk splittelse, af den totalt fejlende sameksistens og den påtvungne blanding af racer. Vi er generationen, der bliver straffet dobbelt: Dømt til at indbetale til et socialt system, der er så generøst over for fremmede, at det bliver uholdbart for vores eget folk. Vores generation er ofrene for de frisatte 68’ere, der ønskede at frigøre sig selv fra tradition, fra viden og fra autoritet i uddannelsen. Men de opnåede kun at befri sig selv fra deres ansvar…”

Og sådan fortsætter det. Det er det stærkeste manifest, jeg nogensinde har hørt fra unge mennesker, siden jeg for ca. 20 år siden blev klar over, at masseindvandringen fra den tredje verden er vor tids eksistentielle spørgsmål.

For ikke så længe siden opstod så en dansk variant af generation identitaire, Generation Identitær kaldet. Der er nok mange, der er skeptiske over for at støtte den danske udgave af Identitær, og jeg ved godt hvorfor, er jeg sikker på:

Generation identitær insisterer på, at det ikke ”bare” er kultur, der betyder noget. Det gør etnicitet også. Og, hov, dermed er vi også – blankt indrømmet – ovre i en anden og potentielt farligere boldgade, den etniske, uforanderlige, boldgade. Kultur og religion kan i princippet skiftes ud med en anden, tænk blot på Naser Khader, der åbenlyst ser Danmark som sit fædreland, og velkommen skal han være til det. Eller se det historisk nær ved perfekte eksempel, de danske jøder, der siden ligestillingen i 1814 har ydet endog særdeles store bidrag til dansk kultur og videnskab. Frederik VI’s fornemme dekret kan læses her.

Pointen er jo ikke, at man skal blive ”etnisk besat”, som jeg kalder den, der tror, at kun den af blodet etniske dansker kan være dansk og bebo den danske stats territorium. Det kan selvsagt også andre. Og det er præcis, hvad den danske Generation Identitær siger ved på deres hjemmeside bl.a. at skriver dette:

”Vi taler om etnokulturel identitet, fordi både det etniske og det kulturelle er vigtige elementer i vores identitet. Det etniske er det “vi”, der går på tværs af generationer, og gør at man kan sige at “vi var besat af Tyskland under anden verdenskrig”, at “vi besejrede svenskerne ved slaget ved Ölands odde”, osv. Derfor kan vores identitet ikke kun reduceres til kultur, ligesom det ej heller kan reduceres til etnicitet. Disse elementer er uadskillelige.” 

Kultur er ikke noget absolut, og det er etnicitet heller ikke. Der er til enhver tid plads til hin enkelte, uanset hvilken baggrund han eller hun har. Men det er forbandet vigtigt at huske, at det ikke er noget tilfælde, at Danmark indtil for nylig ser ud, som Danmark gør. Danmark ser ud, som Danmark gør, fordi det altovervejende flertal af borgere kan spore deres rødder tilbage til før ca. midten af 1960’erne, hvor indvandringen fra lande i den tredje verden begyndte og snart tog fart.

Der er al mulig grund til at støtte danske Generation Identitær. Denne gruppe er ikke ekstrem, men regnes kun derfor, idet at den befinder sig milevidt fra tidens ødelæggende politiske korrekthed. Generation Identitær udelukker ikke nogen, fordi den fastholder, at det etniske er afgørende vigtigt. Det er afgørende vigtigt, men der kan dispenseres fra det etniske, der er undtagelser, der er fremragende enere uden for den etniske gruppe.

Men at der er en etnisk kernegruppe, står over enhver tvivl. Det siger danske Generation Identitær, og jeg er enig.