Klumme: DF er en unik succes

Intet andet parti i Danmarkshistorien har haft en så stor succes, som Dansk Folkeparti (DF). Det er mildt sagt ikke sådan, partiet fremstår i medierne op til formandsvalget den 23. januar, men det er ikke desto mindre en kendsgerning. Dansk Folkeparti har været en tordnende succes. Det er nemlig et parti, som har fået de fleste andre partier i Folketinget til at tilslutte sig deres mærkesager. Hvad kan et politisk parti ønske sig mere?

Da DF blev dannet i 1995 på ruinerne af Fremskridtspartiet, havde man én virkelig mærkesag på programmet: Udlændingepolitikken. En anden mærkesag var en skeptisk holdning til EU. Senere kom pensionisterne til, som en målgruppe for DF. På alle tre områder har DF fået tilslutning fra de fleste andre partier i Folketinget.

Først udlændingepolitikken
DF krævede i 90’erne højt og markant, at der skulle stoppes for indvandring til Danmark fra Mellemøsten, Afrika og andre kulturfremmede områder. Denne politik stod DF alene med i 90’erne. Partileder Pia Kjærsgaard blev lagt for had og stemplet som en ækel racist. Selv Det Konservative Folkeparti holdt sig ikke tilbage for at omtale DF og Pia Kjærsgaard i stærkt negative toner. Hun blev svinet til i en sådan grad – også i Folketinget – at hun ved flere lejligheder var i livsfare og måtte have politibeskyttelse døgnet rundt. Statsministeren dengang, Poul Nyrup Rasmussen, var én af de stærkeste modstandere af DF, og fra Folketingets talerstol sagde han de berømte ord: ”Stuerene bliver de aldrig”.

Men stuerene blev de jo. Helt og aldeles stuerene. Fra valg til valg gik DF frem i takt med den fortsatte tilstrømning af flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande. Ved folketingsvalget i 2015 blev DF Folketingets næststørste parti med 21 pct. af stemmerne, og Pia Kjærsgaard blev formand for folketinget (2015-19). Mere stueren kan man vel ikke blive.

Den store totale sejr for DF er, at Socialdemokratiet under ledelse af Mette Frederiksen har overtaget Dansk Folkepartis udlændingepolitik helt og aldeles. Med Socialdemokratiets udlændingepolitiske program fra 2018 ”Retfærdigt og realistisk” signalerede partiet et ”paradigmeskifte” – et skifte fra integration til hjemsendelse af flygtninge. Med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye som spydspids arbejder man nu aktivt på at oprette modtagecentre for asylansøgere til Danmark, men disse modtagecentre skal ligge uden for Europa! Kriminelle flygtninge og indvandrere, der har fået afslag på asyl i Danmark, men nægter at rejse hjem, skal nu placeres i et fængsel i Kosovo på Balkan. Det har man aftalt med regeringen i Kosovo. Det er ikke engang løgn. 

Selv Nye Borgerlige er nu blevet overhalet højre om af Socialdemokratiet. Statsminister Mette Frederiksen har for længst givet de socialdemokratiske borgmestre i Københavns omegnskommuner en undskyldning og åbent erkendt, at de faktisk havde ret, da de i 90’erne og 00’erne højlydt beklagede sig over problemerne med mange indvandrere fra ikke-vestlige lande. Hun erkender, at partiet skulle have taget deres advarsler alvorligt i stedet for at tysse på dem.

Udlændingeminister Mattias Tesfaye har med stolthed leveret et 13 kilometer langt pigtrådshegn til Litauen, så de kan holde flygtninge fra Syrien væk fra deres land. Han fastholder stolt, at pigtråd og hegn udgør en vigtig del af den rigtige politik, og han får fuld opbakning fra statsminister Mette Fredriksen. I lyset af den store mangel på arbejdskraft har Mette Frederiksen i sin nytårstale slået fast, at der fremover vil blive stillet krav til alle ikke-vestlige indvandrere om at yde en indsats for at bevare deres socialhjælp. Oversat til dansk: Slut med at nasse på det danske samfund.

Og Det Konservative Folkeparti, som mere end noget andet parti har svigtet i udlændingepolitikken, har for længst svinget om. Søren Pape går med et stort Dannebrogs-emblem i knaphullet. Sådan var det ikke med de konservative partiledere i 90’erne.
Der burde da være jubel i Dansk Folkeparti.

Så til EU-politikken
Statsminister Mette Frederiksen har gang på gang signaleret, at hun ikke falder på halen for EU, sådan som hendes forgængere i embedet har gjort det. Måske klog af skade efter nederlagene ved folkeafstemningerne i september 2000 (om euroen) og i december 2015 (om retsforbeholdet). I hvert fald er stilen på EU-området lagt om. Som bekendt stemte et flertal af danskerne nej til både euroen og retsforbeholdet, og det har på ingen måde skadet dansk økonomi eller vores politimæssige samarbejde med de andre EU-lande. I corona-sagen har Danmark gået egne veje uden om EU, bl.a. sammen med Østrig og Israel. Og S-regeringen har fastholdt grænsekontrollen. Sådan gør et selvstændigt land. Der har været statsministermøder i EU, som Mette Frederiksen har meldt afbud til. Hun har ment at bruge sin tid bedre herhjemme, det der har hun givetvis ret i. Socialdemokratiet er med Mette Frederiksen blevet et EU-skeptisk parti. Der burde være jubel i Dansk Folkeparti.

Endelig er der Pensionisterne, som alle partierne i Folketinget efterhånden synes, at det er så synd for. Mette Frederiksens ”Arne-pension” og andre tiltag signalerer, at DF ikke mere er ene om at prioritere pensionistgruppen højt. Der burde være jubel i Dansk Folkeparti. Men det er der ikke. ”De har stjålet vores politik”, siger Kristian Thulesen Dahl fortvivlet, men hvorfor være så fortvivlet? Kan et parti ønske sig noget bedre, end at de andre tilslutter sig ens politiske mærkesager? Det er da vel den totale sejr.

Så kunne man jo tilføje, at DF har sejret sig selv ihjel. Jo, men handler det om at bevare et parti, som har overbevist det meste af det øvrige folketing om, at det var dem, der havde den rigtige politik? Det handler vel ikke om stemmer og mandater, men om politik? Og dér er Dansk Folkepartis sejr nærmest total. Så hvorfor ikke – i stedet for et balladeagtigt formandsvalgs-møde den 23. januar – holde en stor sejrsfest? Og derefter lukke og slukke partiet! De, der gerne vil fortsætte arbejdet, kan jo melde sig ind i Nye Borgerlige eller Socialdemokratiet eller Konservative.

Ret ryggen Pia og Kristian! I har gjort dét, ingen andre i dansk politik har gjort før jer: Fået meget bred og overbevisende tilslutning til jeres mærkesager.