Dansk Folkeparti i Region Hovedstaden, vil ikke støtte socialdemokraternes forslag om, at fødende mødre skal smides ud fra hospitalets fødeafdeling, kun 8 timer efter fødslen. Derfor vil vi nu kræve, at få regionsrådet til at se på sagen. Men, først skal Sundhedsudvalget drøfte sagen den 13. januar, men i DF er vi fast besluttet på, at sige nej tak til socialdemokraternes “tilbud”, såvel i Sundhedsudvalget som i regionsrådet. Forslaget, vil i givet fald, ramme borgere bosiddende i hele Region Hovedstaden.
Hvis et nyfødt barn og mor har brug for at være på hospitalet i et par dage, så skal der selvfølgelig være mulighed for det. Det er ansvarsløst og respektløst, at smide mor og barn ud kun 8 timer efter fødslen, især hvis de har brug for at blive på hospitalet længere. Men, hvordan opstår en sådan tåbelig ide ? Det sker, når socialdemokraterne bliver kolde administratorer og blindt følger den akademiske elites forslag, som udelukkende tager udgangspunkt i kroner og øre og desværre slet ikke sund fornuft samt borgernes ønsker og behov.
Man kan undre sig over, at regeringen har en socialdemokratisk statsminister, som har erklæret sig selv som “børnenes statsminister”. Det gælder desværre slet ikke for nyfødte børn – og det er sørgeligt at se, at nedvurderingen af nyfødte børn, rent faktisk har plantet sig dybt ind blandt socialdemokrater i regionsrådet.
I DF håber vi på en åben og offentlig debat om problemet. Hvad er bedst for barn, mor og far ? Og hvorfor kalde sig “børnenes statsminister”, når man i praksis slet ikke lever op til løftet ? I DF er vi ikke i tvivl. Det skal laves om.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)