Klumme: En generation af løgn

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det gælder også den amerikanske venstrefløjs absolutte og endegyldige sejr.

I skrivende stund fører Georgias demokratiske senatskandidat, Jon Ossoff, med 16.000 stemmer over republikaneren David Perdue. Vinder Ossoff, som det ser ud til, får demokraterne total kontrol over Kongressen. De har allerede præsidentposten og Repræsentanternes Hus og kan nu true Højesteret med at udnævne så mange ekstra dommere, at de 74 millioner amerikanere, der stemte på Trump, kan glemme alt om at få nogen indflydelse på landets fremtid.

Den kommende præsident, Joe Biden, har selv sagt det: Dette valg drejer sig ikke om de næste fire år, men om den næste generation, som altså skal være formynderstatens.

Det gode ved det er, at storkapitalen, medierne, akademia, identitetspolitikerne og de sexbesatte nu får uhindret mulighed for at virkeliggøre deres utopi.

USA bliver noget helt andet, og befolkningen får rig lejlighed til at nyde resultaterne af de herskende klassers propaganda. Måske kan de ikke lide det, og udfaldet kan ikke forklares med Donald Trumps ondskab eller russiske sammensværgelser. Det vil medierne selvfølgelig blive ved med at hævde, men hvor mange vil tro dem?

Også den danske ekspertise og danske medier, som er 100 pct., som i HUNDREDE PROCENT, antirepublikanske, kan ende med at få problemer med troværdigheden.

De næste år bliver interessante, og i forbindelse med den klassekamp, der forestår, er der risiko for, at taberne – de afmægtige, som ingen gider lytte til – mister skarpheden og kaster sig ud i spekulative beskyldninger.

Vi kan kun vinde, hvis vi holder os til det, der kan bekræftes efter kildekritiske regler. Vi gør klogest i at holde os til sandheden, for den holder i mange generationer.