Klumme: “Lov skal holdes,” siger tilhængerne af rigsretssagen mod Støjberg

Lov er lov og lov skal holdes siger tilhængerne af rigsretssagen mod Støjberg. Nazisterne brugte det samme argument ved Nürnberg-processerne i 1945-46. Og det gik ikke godt.

Det såkaldte Nürnberg-forsvar er en del af statskundskabspensum: Hvordan kunne og kan soldater og politikere som juridisk forsvar bruge det argument at de ikke overtrådte gældende love på det tidspunkt, de påståede forseelser fandt sted?

Nürnberg-processerne – for der var flere af dem – kom som bekendt til det resultat, at sådanne argumenter generelt ikke kunne tages i anvendelse og dømte bl.a. flere medlemmer af den tyske hærs generalstab, heriblandt generalerne Jodl og Keitel, til døden.

Uden at dette skal blive et statskundskabsskoleridt, måtte juristerne i Nürnberg imidlertid hoppe igennem adskillige nåleøjne og sluge indtil flere juridiske kameler for at nå frem til disse domfældelser. Heriblandt lige før selve processen i skøn samdrægtighed mellem de vindende krigsdeltagere Sovjetunionen, England, Frankrig og USA at opfinde et helt nyt juridisk begreb i international ret, nemlig forbrydelse mod freden.

Som altså blev en lov med tilbagevirkende kraft – ligesom de stærkt kritiserede love efter besættelsen mod Nazi-medløbere og Mette F’s minklov, fordi der ikke på tidspunktet for de påståede forseelser fandtes lovhjemmel for domfældelse.

Men alle klappede i deres små hænder, fordi nazisterne – dog ikke Keitel og Jodl personligt – jo vitterligt havde begået uhyrlige og umenneskelige forbrydelser i tjenesten for en umenneskelig og forbryderisk ideologi.

Det havde kommunisterne så også, men de sad med på dommersæderne i Nürnberg, så det skal vi ikke snakke mere om.

Argumentet har stadig gang på jord. Således forsvarede lederen af CIA på det tidspunkt, hvor denne organisation blev anklaget for at begå tortur mod de terroranklagede fanger i Guantanamo, Gina Aspel, sig med, at waterboarding på det tidspunkt ikke var ulovligt, men først blev det senere.

Senest har danske politikere, ikke mindst politikere fra de borgerlige partier som Rasmus Jarlov og Uffe Ellemann, erklæret sig enige i Støjbergs generelle politik omkring barnebrude, men fastholdt, at lov er lov og lov skal holdes.

Men hvad nu hvis det pågældende retsgrundlag for rigsretssagen mod Støjberg, nemlig iflg. Instrukskommissionen rapport s. 539 ff., især internationale konventioner som Menneskerettighedskonventionen fra 1948 og Børnekonventionen fra 1989, begge lysår før de nuværende gigantiske tilstrømninger af asylanter og økonomiske migranter til Vesten, er utilstrækkelige til juridisk at håndtere nutidens asylant-og immigrationsproblemer?

Vil de 15 professionelle jurister i Rigsretten ud fra Nürnberg-processens præcedens ikke have ret og beføjelse til med tilbagevirkende kraft at opfinde et mere tidssvarende juridisk grundlag for generelt at forbyde barnebrude?

De lande i verden, som tillader barnebrude, ville ikke være glade.

Men ville en rigsretssag mod Støjberg ud fra Nürnberg-processens præmisser ikke i dag give Jarlov og Uffe uret? Eller i det mindste finde Støjberg uskyldig? Jeg spørger bare.      

Professor, cand.polit. Steen Leth Jeppesen, skrev i en tidligere klumme i 24NYT, at han ikke ville kloge sig på juraen i Støbjberg-sagen:”Men juraen er til syvende og sidst et politisk projekt. Det er reelt ikke den, der er stopklodsen. Det er politikken og politikerne, der har svigtet.”

Amen.