Klumme: Magtens tredeling trænger til et serviceeftersyn

Har Danmark stadig et sundt demokrati med en – nogenlunde – afbalanceret tredeling af magten? Eller har der sneget sig et ekstra ben eller to på den hellige treenighed? 

I et demokrati som vores er magten tredelt – den lovgivende, den udøvende og den dømmende – et sundt princip, så ikke en enkelt person eller gruppe sidder med alle kortene på hånden. 

Medierne bliver ofte kaldt den fjerde statsmagt, da de populært sagt er vagthund overfor de tre andre. Problemet er imidlertid, at mainstreammedierne ikke er farveblinde, men holder så usigelig meget af farven rød.

Nyhedsformidlingen fra både vores stats-tv og søsterkanalen tv-2 er da også fortrinsvis dygtig manipulation, hvor nyhedsstoffet lige får den lille drejning, kun få er opmærksomme på, og hvor politisk korrekthed er i højsædet, så rigets reelle tilstand er et ikke-eksisterende emne. 

I det sidste 1½ år har den lovgivende magt mest befundet sig i statsministerkontoret, hvorfra Danmark er blevet regeret noget nær enevældigt af en magtsyg statsminister, som har følt sig højt hævet over grundloven og uden at blinke har slettet et stort dansk erhverv fra verdenskortet.

Den udøvende magt ligger hos monarken, vores dronning, der underskriver lovene, efterhånden som de spyttes ud – den arme kone må have skrivekrampe med den hast, lovene formerer sig i. Hvor meget magt, vores dronning reelt har, kan så diskuteres, mon hun nogensinde siger, ”den her er en ommer”, jeg tvivler.

Men så den dømmende magt da, den har det da stadig fint hos de danske domstole, ikke sandt? Tja, det er jo, som man tar´ det, da meget af dansk lovgivning bliver dikteret fra EU-bunkeren i Bruxelles, og de danske dommere skal holde tungen lige i munden for ikke at komme i karambolage med EU-diktaturet.

EU er blevet et femte ben, så magtens tredeling er begyndt at slingre som en mand med lidt for mange snapse under vesten efter en god påskefrokost.

Men den helt store katastrofe har længe luret i horisonten. For vores politikere har i årevis givet opholdstilladelser, statsborgerskaber og et utal af særrettigheder til en fremmed og demokratifjendtlig befolkningsgruppe, som øger sit antal i en sådan hast, at det kun er et spørgsmål om tid, før magtens tredeling vil få en rundbarbering.

For dette sjette ben bryder sig ikke om konkurrence og vil som en gøgeunge i en fremmed rede smide konkurrenterne ud over kanten, så der kun er én stærk magt tilbage af den oprindelige danske tredeling af magten.

Dermed er det farvel til det Danmark, vi elsker. Farvel til demokrati og farvel til ligestilling mellem kønnene. 

Farvel til magtens tredeling – og goddag til en islamisk stat.