Klumme: MEGATREND: Danmark er et land på vej ned

Under socialdemokraten Bjarne Corydon er Børsens lederspalte blevet til et hyggeligt rum, hvor skribenterne bekræfter hinanden i, hvor godt det egentlig går i Danmark og dansk økonomi. Virkeligheden tegner imidlertid et helt andet billede. Danmark er et land, som langsomt er på vej ned.

Så sent som i september 2016 skrev cheføkonom i Dansk Erhverv, Steen Bocian, at aflivningen af vækstkrisen var blevet en populær sport rundt omkring, og gjorde opmærksom på dansk økonomis sande tilstand. I 2016 var den danske velstand målt ved bruttonationalproduktet nemlig 0,4 pct. lavere end i 2006.

Man har dog som bekendt et standpunkt til man får et nyt. I Børsens leder den 2. maj 2018 gør Steen Bocian, der netop er tiltrådt som Børsens cheføkonom, status over dansk økonomi og udtaler: ”Man kan altid finde huller i osten, men jeg synes, at det først og fremmest er værd at glæde sig over, hvor godt det faktisk går i dansk økonomi. Vi er blandt de rigeste lande, og vi scorer konsekvent højt i målingerne over, hvor det er bedst at drive virksomhed. Og så er vi ifølge FN’s seneste måling et lykkeligt folkefærd”.

Det kan godt være, at Børsens nye redaktionelle linje under Bjarne Corydon foreskriver, at journalisterne skal tale dansk økonomi op, men rå fakta taler deres tydelige sprog. Væksten i Danmark har nemlig været underdrejet i snart 10 år. Danmark er fortsat rigt, men det er et rigt land på vej ned. Danmarks velstand målt i bruttonationalprodukt pr. indbygger ligger 28 pct. under niveauet i Schweiz og 41 pct. under niveauet i Massachusetts. Københavnernes velstand ligger 28 pct. under velstandsniveauet i Singapore. Mens Danmark står stille, bliver andre lande hele tiden rigere.

Danmark er stagneret på alle parametre og skrider langsomt, men konstant ned ad ranglisterne. Det danske bruttonationalprodukt pr. indbygger er faldende. I 2007 var Danmark nr. 11 på listen over verdens rigeste nationer. I 2016 var Danmark nr. 33 ifølge CIA World Factbook.

Fra 2007 til 2017 er Danmark raslet fra en 3. plads ned til en 12. plads på World Economic Forums (WEFs) rangliste over landenes konkurrenceevne. Danmarks nedtur er den største blandt de lande, der er på ranglisten.

I 2016 var Danmark nr. 15 på WEFs rangliste over landenes udnyttelse af moderne teknologier. Finland var nr. 2, Sverige nr. 3 og Norge nr. 5. På ranglisten over 28 EU-medlemslandes konkurrencesituation på bredbånd indtager Danmark en sørgelig 25. plads.

En rapport fra Boston Consulting Group (BCG) viser, at store virksomheder fra Tyskland og USA løber fra de danske, når det gælder om at føre deres digitale agenda ud i livet. Og blandt danske SMV’er er kun 30 pct. digitale.

Danmark er også en global taber i cybersikkerhed. Rapporten ”Global Cybersecurity Index 2017” placerer Danmark som nr. 34 på den globale rangliste over cybersikkerhed. Blandt de 21 ledere i cybersecurity er bl.a. Sverige, Norge og Finland.

Analyser fra EU viser, at Danmark er et af de lande, der skaber mindst ny forretning gennem produktinnovation. Rammerne er ganske vist på plads, men selv ideelle offentlige rammer kan ikke skabe produktinnovation uden højtuddannede medarbejdere. I Danmark har kun 20 pct. af medarbejderne i private virksomheder en videregående uddannelse, mens tallet i Sverige og Belgien er hhv. 25 pct. og 35 pct.

De samme analyser viser, at Danmark er nr. 72 i verden, når det gælder adgangen til venturekapital. I 2017 lå Danmark nr. 7 på Forbes’ »Best Countries for Business«-liste, men danske iværksættere og branchefolk tegner et billede af Danmark som et land, som det nærmest er umuligt at lokke udenlandske IT-talenter til.

På universiteternes verdensrangliste, som den anerkendte britiske institution Quacquarelli Symonds (QS) står bag, er CBS gået fire placeringer tilbage, fra nr. 13 til nr. 17. Spoler man tiden lidt længere tilbage til 2015, rangerede CBS som nummer 10 i verden.

Opgørelsen “Climate Change Performance Index 2017” viser, at Danmark, der gennem fem år har haft en fornem topplacering i det globale indeks over den nationale klimaindsats, rasler i 2018 dramatisk ned på en 13. plads.

Danmark sakker også bagud, når det gælder evnen til at konkurrere med andre lande på turisme. Vi ligger nu på en 31. plads – fire pladser dårligere end i 2015 – og det koster milliarder i tabte indtægter. Og målt på Bloombergs “elendigheds-rangering” er Danmark røget fra nr. 8 blandt de “mindst elendige” lande i 2017 til nr. 10.

Før påske har politikerne og medierne turneret med det glade budskab om, at vi nu havde lagt krisen bag os, fordi lønmodtagerbeskæftigelsen atter var kommet op på niveauet fra før krisen. Det dementerer bl.a. Rockwool Fondens Forskningsenhed og prof. Niels Westergård-Nielsen fra CBS. I mange EU-lande har beskæftigelsen for længst nået niveauer, der er højere end før krisen, mens vi i Danmark mangler hele 72.000 job for at ramme niveauet fra før krisen.

Danskerne får ofte at vide, at Danmark har mere indflydelse, end vores land berettiger til. Danmarks indflydelse internationalt er imidlertid faldet dramatisk de seneste år. Diplomatiet er svækket, og antallet af betydningsfulde udenlandske ambassader i Danmark er faldet. Landets svækkede magtposition i det internationale diplomatis hakkeorden har de seneste år været så omfattende, at Danmark er gået fra en 11. plads for blot få årtier siden til en plads som nummer 46. Det viser en forskningsrapport fra Københavns Universitet, som blev offentliggjort den 1. maj 2018.

Megatrenden er, at Danmark er et land på vej ned – langsomt, men støt. Danmarks deroute på ranglisterne viser, at den danske samfundsmodel fører til lavvækst og stagnation. Frem til 2030 forventes en gennemsnitlig årlig økonomisk vækst i OECD-landene på 2,2 pct. af bnp. USA’s væksttal er 2,4 pct. og Sveriges 2,6. Danmark har en bundplacering med en årlig vækst på 1,6 pct.

Steen Bocian stikker Børsens læsere blår i øjnene. Virkeligheden er, at det går fremad i andre lande, mens verdens lykkeligste land står stille. Det er godt nyt for de lande, Danmark er i konkurrence med.