Klumme: Opløsningstiden – Hvad vil vores efterkommere tænke om os?

Christian 4. (1588-1648) levede i lykkelig uvidenhed om, at han var et renæssancemenneske. Det er der en god grund til: Han vidste ikke han var et renæssancemenneske fordi ordet ”Renæssance først” blev opfundet flere hundrede år senere.

Ludvig Holberg vidste ikke, at han var Oplysningstidens ypperste repræsentant i Danmark, for ordet blev først opfundet længe efter hans død i 1754.

Augustenborg Slot på min hjemø, Als, er et af de flotteste eksempler på dansk Barok, en bygnings- og musikstil i perioden 1600-1730, der fulgte efter Renæssancen, men bygherren, Johann Gottfried Rosenberg, var aldeles uvidende herom, fordi prædikatet ”Barok” som først blev opfundet 200 år senere.

Min pointe? Hver eneste såkaldte ”periode” i Verdens- og Danmarkshistorien blev oplevet og blev levet af de mennesker, som levede på den tid, som om det var den eneste, den ”rigtigste” og mest sande tid, der nogensinde havde eksisteret. Hvorfor ellers gøre det, de gjorde, musikalsk, filosofisk, arkitektonisk, religiøst og eksistentielt?

Det var først eftertiden, der syntes, at det var lidt langt ude at brænde hekse på bålet (Inkvisitionen og den katolske kirkes renæssance), lidt overdrevent at udsmykke kirker og slotte som var de malerier (Barokken) eller insistere på, at mennesker bestod af 4 legemsvæsker i balance og at åreladning var en god idé, hvis denne balance kom i uorden (den Elizabethanske periode).

Også vi lever i en periode hvor vi er overbeviste om at vi har fundet de vises sten. Nogle gør det mere, end andre. F.eks. er det især venstrefløjen og neo-marxisterne, folk som Barack Obama og Greta Thunberg, der bruger vendinger som at være ”på den forkerte side af historien” eller at ”videnskaben” omkring global warming ligger fast (is settled); eller at folk, som sætter spørgsmålstegn ved videnskaben omkring verdens snarlige klimaundergang er ”climate deniers” på linie med dem, som benægter Nazisternes massemord på jøderne under den anden verdenskrig (Holocaust deniers).

Men lad jer ikke narre: det er bare varm luft og politik. For videnskaben beskæftiger sig ikke med at bevise at noget er rigtigt eller forkert – det er matematikkens opgave – men fremlægger så godt den kan fakta og evidens for, hvad vi på nuværende tidspunkt kan sige om tingenes tilstand. Den er pr. definition aldrig ”settled”, idet videnskab, der er ”settled”, er dogmatik, ensretning og totalitarisme, for vi mennesker ved ikke alt og kan aldrig vide alt.

Og at ”historien” har et forkert eller rigtigt facit, er også noget vrøvl og ren historicisme, som filosoffen Karl Popper kalder det, for historien er pr. definition ikke skrevet endnu.

Men der er én ting, vi har lært af fortiden, og det er, at selvom det ser ud, som om Jorden er flad og solen drejer rundt om Jorden, skal vi være forsigtige med at brænde folk på bålet, hvis de argumenterer for det modsatte.

Lad os med med dette in mente tage et skridt tilbage og spørge os selv: Hvad vil kommende generationer sige om os og om vores tid? Hvad vil deres prædikat blive? Konkret, hvad vil kommende generationer sige om en tid, som sætter spørgsmålstegn ved selve begreberne ”sandhed” og ”fornuft”, Oplysningstidens to største landvindinger, fordi de angiveligt er ”racistiske”?

Et eksempel: Matematik anklages p.t. i USA for racisme, fordi den er for ”hvid”. Læs: sorte amerikanere klarer sig bevisligt gennemsnitligt dårligere i denne disciplin end asiater og hvide. Men logikken halter, fordi man ”glemmer” at sige, at hvide gennemsnitligt klarer sig dårligere i matematik end asiater. Er asiater racister?

Hvad vil de sige om en tid, hvor mænd uden lov, rettergang eller dom mister deres stillinger, job og omdømme alene på grund af beskyldninger fra #MeToo-bevægelsens marxistisk-inspirerede kvinder om seksuel chikane, som sommetider fandt sted for mange år siden og uden protest, idet kvinders og mænds seksuelle pejlemærker på det tidspunkt var anderledes?

Eller endnu værre, hvad vil de sige om en tid, hvor selve det at være født ”hvid” er en synd, som kun kan afbødes ved offentligt at tilstå, at man(d) ved at blive født hvid har et privilegium som automatisk gør mænd – ikke kvinder – til undertrykkere?

Eller en tid, hvor selve den biologiske kromosom-baserede definition af køn som mænd og kvinder, I ved, den der med XX (kvinder) og XY (mænd) kromosomer, officielt ophæves og erstates af en social definition, ifølge hvilken transkønnede mænd, der” identificerer” sig som kvinder, har ”ret” til at deltage i kvindesport, bruge kvinders omklædningsrum og afsidde deres straf i kvindefængsler, alt imens folk som Jordan Peterson, kanadisk psykologi-professor, som nægter at anvende de af den kanadiske regering fastsatte betegnelser for transkønnede, trues med bøder og tab af job?

Hvad vil de sige om en tid, hvor verdens undergang, hvilket har været tilfældet siden Noahs Ark, spås at være lige om hjørnet og hvor én af undergangens profeter, en halvautistisk svensk teenager med tvivlsomme bagmænd og endnu mere tvivlsom finansiering i ryggen, Greta Thunberg, modtages med næsegrus beundring i alle verdens hellige haller fra Nationalforsamlingen i Frankrig til FN?

Hvad vil de sige om en tid, hvor alverdens massemedier fra YouTube til Twitter og Facebook censurerer en demokratisk valgt amerikansk præsident, Donald Trump, mens respekterede journalister, som Christiane Amanpour fra CNN og Jorge Ramos fra Univision, der udøver deres job i medier, der er skattefri, fordi de angiveligt udøver og beskytter en offentligt uomgængelig funktion, nemlig ytringsfrihed til alle, klapper i deres små hænder og bedyrer, at der er grænser for, hvor langt deres objektivitet kan og bør gå …..nemlig når det gælder Trump?

Hvad vil de sige om en tid, hvor selve ytringsfrihedsbegrebet er under angreb, og hvor medlemmer af energiudvalget i den amerikanske Kongres, anført af to radikale Demokrater fra Kalifornien, Anna G.Eshoo og Jerry McNerney, i ramme alvor og uden at blive banket på plads af deres kolleger tillader sig at sende brev til 12 store tele- og TVgiganter, inklusive AT&T og Comcast, hvor man truer disse virksomheder med at fratage dem deres licens, hvis de fortsat viser konservative TV-stationer som Fox News og Newmax på deres netværk?

Eller hvor det at have uortodokse politiske meninger fører til en offentlig ydmygelse og tab af job og prestige, der er værre end nogen anden periode i Amerikansk historie, inklusive McCarthyismen? F.eks. offentligt ansatte i Kaliforniens undervisningssystem, der som forudsætning for ansættelse, ligesom i 1950’erne, hvor offentligt ansatte skulle erklære deres anti-kommunisme, nu skal underskrive en troskabsed til ”diversity”, dvs. multi-kulturalisme, et politisk kodeord for det amerikanske Demokratiske Partis ideologi.

Eller hvad vil man kalde en tid, hvor forsamlingsfriheden og erhvervsfriheden i Danmark trædes ned i pandemiens navn og et helt erhverv – minkerhvervet – udraderes med tvivlsom juridisk og videnskabelig begrundelse, alt imens de skyldige magthavere alligevel belønnes med skyhøje meningsmålinger?

Eller en tid, hvor den ældste præsidentkandidat i USA nogensinde, den halvdemente 78-årige Joe Biden, med det mest venstreorienterede politiske program i USA’s politiske historie, belønnes med det højeste vælgertal – over 80 millioner – som en præsidentkandidat nogensinde har opnået?

Altså en tid hvor, udemokratiske angreb på individuelle frihedsrettigheder, forsamlings- og ytringsfriheden, i form af ”hate speech”-lovgivning og andre tiltag overalt i Vesten, har folkelig, demokratisk opbakning?

Hvad vil vores efterkommere kalde en tid, hvor ikke blot intellektuelle, men også almindelige mennesker fuldt bevidst sætter spørgsmålstegn ved Oplysningstidens største landvindinger som menneskets personlige frihed og rettigheder, såvel som ved den demokratiske nødvendighed af at udøve kontrol med de folkevalgte repræsentanter i nationale og internationale fora?

Jeg har et bud: Opløsningstiden.