Klumme: Psykiatri-undersøgelsen efter Field´s-drab bør skifte fokus

Det undrer mig, fordi den del allerede er kendt. Vi har en psykiatri, der er ekstremt underbemandet, og hvor tilbuddene slet ikke hænger sammen. Folk med åbenlyse problemer afvises på psykiatrisk skadestue, der er ikke plads på vores sengeafsnit, der er for få psykologer og psykiatere – og de syge ender ofte som kastebold mellem kommunerne og regionerne. Nogle gange endda mellem forskellige tilbud. Det behøver vi ikke undersøge. Det ved vi allerede. Men vi bør igangsætte en handlingsplan for, hvad vi skal ændre for at undgå det.

Jeg har i årevis talt for en styrkelse af psykiatrien – og især, at man koordinerer indsatsen, fordi psykisk syge mange gange har mere end én diagnose og ét problem.

Problemerne står i kø, og dem skal vi bruge tid på at løse i stedet for at bruge tid på at undersøge, hvad vi allerede ved. At slå nogle i psykiatrien i hovedet, fordi de ikke fangede gerningsmanden inden det skete, får vi ikke meget godt ud af. Vi ved jo allerede, at vi svigtede, og vi ved jo, at vi svigtede, fordi vi ikke gør det godt nok. Nu handler det om at gøre det godt nok – eksempelvis gennem bedre koordination.

Jeg mener, at der ved lov skal være en kontaktperson for den syge – uanset hvilken kontakt, der er med det offentlige.

I dag kastes de syge fra tilbud til tilbud. De forklarer de samme ting igen og igen. De opbygger for sjældent varige relationer til nogle, som de stoler på – og skal selv manøvrere gennem systemet. Det er jo helt umuligt, når man er psykisk syg.