Klumme: Regeringkrise i Canada – Glansen er gået af Justin Trudeau

De liberale mediers kæledægge, den canadiske premierminister Justin Trudeau, der også er leder af The Liberal Party of Canada, er kommet i strid modvind. I den sidste uge af februar måned var hans justitsminister Jody Wilson-Raybould trådt tilbage, og hun fulgtes i begyndelsen af marts af endnu en minister, nemlig finansminister Jane Philpott, der gælder som én af regeringens mest kompetente medlemmer. Og siden er også en af Trudeaus nærmeste rådgivere trådt tilbage. Krisen er total.

Den hidtidige helgendyrkelse

Af de internationale medier – betegnende nok var de canadiske noget mindre entusiastiske – er Trudeau blevet hævet til skyerne som et ungdommeligt canadisk modstykke for ikke at sige arving til endnu en politisk sunnyboy, den tidligere amerikanske præsident Barack Obama. Nemlig som idealtypen på en liberal, ukonventionel og ærlig politiker, en militant ikke-ryger, der til gengæld går ind for en frigivelse af marihuana, og en engageret forkæmper for en ny klimapolitik og modstander af oljeboringer på canadisk område. Desuden jogger han hver dag med sit optimistiske grin rundt om præsidentboligen, udfører sine yogaøvelser på skrivebordet og givetvis også guffer sine vegetariske eller – endnu bedre – vegane retter i sig.

Den aktuelle kritik

Vi befinder os omtrent et halvt år før de næste parlamentsvalg i Canada, og årsagen til de to kvindelige ministres fratræden er følgende: det er kommet frem, at det kæmpestore entreprenørfirma SNC-Lavalin med hovedsæde i Montreal i årene mellem 2001 og 2011 skal have bestukket medlemmer af den afdøde diktator Muammar Gaddafis familie med et beløb på 48 mio. canadiske dollars for at opnå en række for firmaet indbringende kontrakter. Trudeau, der ikke har benægtet, at sådanne betalinger har fundet sted, undersøgte derefter mulighederne for at standse anklagemyndighedernes næste skridt, hvilket havde været at starte en retssag. Han henviste til, at en sådan korruptionsaffære kunne medføre, at SNC-Lavalin med dets 50.000 ansatte kunne blive udelukket fra at lægge billet ind på udliciterede byggeprojekter i Canada, hvilket igen ville koste en masse arbejdspladser. Og så kom det frem, at alene i provinsen Quebec kunne 3.400 sådanne arbejdspladser stå på spil og – ja, De har gættet det: Trudeau er valgt netop i Quebec!

Så her var den egentlige årsag til, at premierministeren derefter henvendte sig til sin justitsminister og bad hende om at standse alle videre undersøgelser, hvilket hun nægtede. Trudeau skulle ifølge Wilson-Raybould – og dette meddelte hun både parlamentets retsudvalg og offentligheden – på utilbørlig vis have lagt pres på hende. Efter at dette blev bekendt, fyrede han hende på gråt papir fra posten som justitsminister og degraderede hende til veteranminister, en langt mindre betydelig stilling, hvorefter hun omgående tog sin afsked. Endnu en regeringskollega, nemlig finansminister Jane Philpott, fulgte trop og tog d. 4. marts sin afsked med et brev til Trudeau, i hvilket hun direkte henviste til SNC-Lavalin-sagen med ordene: ”Beklageligvis har jeg pga. den måde, hvorpå regeringen har håndteret denne sag, mistet al tillid til den. Jeg må følge min overbevisning, mine etiske og forfatningsmæssige forpligtelser.”

Oven i korruptionsskandalen kommer endnu andre problemer, der ligeledes peger på Trudeaus nedtur. Således lod han sig og familien i juleferien 2017 transportere til Aga Khans solrige, private ø, Bells Cay Island i Det caribiske Hav, i dennes private helikopter. Aga Khan er til gengæld indehaver af Canadas næsthøjeste orden The Order of Canada – Honi soit qui mal y pense, eller: Skam få den, som tænker ilde derom, som de nok siger i Quebec. Året før var Trudeau ligeledes med hele familien undervejs på eksklusiv vis, nemlig på et statsbesøg i Indien, der varede en hel uge; ugebladsmodent lod han den kære familie optræde i dagligt skiftende indiske kostumer inkl. sari og turban.

Moralen

Men nu er glansen så helt gået af Justin Trudeau. Han er hermed et lærerigt eksempel på, hvor højt man kan flyve som moderne ukonventionel politiker, og hvor dybt man også kan falde. Og her ligger han på linje med den tidligere ligeså friskfyragtige medieyndling, den tidligere italienske socialistiske premierminister Matteo Renzi – også han mediernes kæledægge. Ligesom Renzi vil Trudeau sikkert også blive nedsænket i glemslens grav, og samme skæbne vil muligvis overgå en beslægtet ligeledes kriseramt politiker, den franske præsident Emmanuel Macron, der for tiden kæmper med en dalende popularitet pga. arrogance og korruptionsbeskyldninger. Et fint selskab at være i!

Mon Justin Trudeau overlever det kommende valg? Den konservative oppositionensleder Andrew Scheer har naturligvis opfordret ham til omgående at træde tilbage, men mon ikke Trudeau klæber til sin taburet. En yderst uappetitlig affære!