Klumme: Sikander gik til møder i Hizb ut-Tahrir

Året er 2004 i København. November måned, få uger før kommunalvalget, hvor kampen om Overborgmesterposten, stod mellem Venstres Søren Pind og Socialdemokraternes Ritt Bjerregaard.

På den socialdemokratiske liste stod Sikandar Siddique. Ham der har sat sig spidsen for det nye parti i Folketinget, Frie Grønne.

Søren Pind var den første, som gik på banen med nyheden om, at Sikandar Siddique havde deltaget i flere møder hos Hizb ut-Tahrir, men Ritt Bjerregaard afviste, at der var noget om snakken. Det var pure opspind, påstod rådhusets socialdemokrater.

Men, præcis samtidig sendte den socialdemokratiske bestyrelse i Blågårdskredsen, et brev ud til sine medlemmer i medlemsbladet Louis, for at advare mod at stemme på Sikandar Siddique på grund af hans aktiviteter med Hizb ut-Tahrir.

(Sikandar Siddique afviser, at han har været medlem, og han tager i dag afstand fra Hizb ut-Tahrir.)

Blågårdskredsen, med Jørgen Ellikofer og Hanne Dahlerup som de toneangivende, var også betænkelig, på grund af Sikandar’s læserbrev i Frit Forum, hvor Sikandar skrev følgende om 9/11 terrorangrebet i USA:

“Den amerikanske regering kastede straks skylden op på al-Qaeda, men har dog stadig den dag i dag ikke formået at kunne fremvise konkrete beviser”.

Sikandar Siddique blev alligevel valgt. Det blev jeg også, men kunne ikke identificere mig med Sikandar, som havde “dyrket” en racistisk bevægelse med en åben og jødefjendtlig politik. Derfor mente jeg, at Sikandar måtte ud. Det ville Ritt Bjerregaard slet ikke høre tale.

Hun var åbenbart mest interesseret i den forestående konstituering med dens mange lukrative poster.

Det var bare for meget for mig. Det tog mig derfor mindre end et halvt minut at beslutte, at jeg ikke længere kunne være medlem af Socialdemokratiet. Jeg meldte mig derfor ud. Var løsgænger i tre år og i 2008 meldte jeg mig ind i Dansk Folkeparti.

Jeg har tænkt på, at hvis Anker Jørgensen havde været overborgmester, hvordan havde han så tacklet situationen ?

Det er selvfølgelig det pure gætteri, men jeg bilder mig ind, at han dels ikke havde benægtet faktuelle oplysninger om Sikandar Siddique og Hizb ut-Tahrir og dels omgående havde ekspederet Sikandar ud af Socialdemokratiet.

Nu har vi så alle “fornøjelsen” af Sikandars, partilederen for Frie Grønne, renlivede erklærede socialister, med Uffe Elbæk, som strateg og hjernen bag projektet. At Uffe Elbæk i sit hidtidige politiske virke aldrig har været socialist generer åbenbart ikke hans samvittighed og troværdighed.

Og det står helt klart, at f.eks. Altinget er begejstret for Sikandar Siddique. De har lavet et portræt den 8. september 2020, hvor al unødig kritik af den nye “grønne” partiformand bevidst er udeladt. Hvor ved jeg det fra ? Det ved jeg, fordi journalisten ringede til mig, for at høre min version.

Ingen af de ting jeg fremførte, kom med i artiklen. Journalisten maste i anmassende grad på, for at få mig til at sige, at jeg undskyldte Sikandar Siddique, på grund af hans dengang unge alder. Da jeg ikke ville det, så forduftede Altinget’s interesse for mine oplysninger. Men, nu har jeg ovenfor beskrevet fakta. Så kan Altinget fortsætte med sin ukritiske journalistik om Sikandar Siddique og Frie Grønne. Velbekomme.