Klumme: Ulve i fåreklæder – Det radikal-islamistiske Muslimbroderskab

En mindeværdig udtalelse

Følgende mindeværdige udtalelse: ”Minareterne er vore bajonetter, kuplerne vore hjelme, moskeerne vore barakker, de troende vore soldater. Denne hellige hær beskytter min religion. Allahu Akbar” burde forlængst have fået vore alarmklokker til at kime – ikke mindst da den skyldes den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan og stammer helt tilbage fra 1998.

Den islamistiske terror manifesterer sig

Man må være et venstrevredent tossehoved, hvis man ikke kan se, at der netop ganske få år efter denne militante udtalelse er sket en voldsom stigning i islamistisk terror – mens israelerne har stiftet bekendtskab med den i palæstinensisk udformning langt tidligere! Det er ovenikøbet muligt at sætte en nøjagtig dato på denne optrapning: angrebene på Twin Towers i Manhattan d. 11. september 2001, der kostede næsten 3.000 menneskeliv.

Bag denne terrorhandling stod som bekendt den islamistiske paramilitære organiation Al-Qaeda, der allerede i februar 1998 havde udsendt et manifest: ”Verdens islamiske front for jihad mod jøderne og korsfarerne”, hvori man bl.a. kunne læse, at det var en muslims pligt at dræbe amerikanere, civile som militære, samt deres allierede over hele verden. Lederen af Al-Queda var Osama bin Laden, født i Saudi-Arabien, og der er da heller ingen tvivl om, at i hvert fald dette land sammen med emiratet Qatar med deres stærke salafistiske, dvs. fundamentalistiske tradition i frem til idag har været med til at finansiere den verdensomspændende islamistiske terror.

Det er en tragisk kendsgerning, at den vestlige verden – om vi tør se det i øjnene – siden Twin Towers befinder sig i en de facto borgerkrigslignende tilstand, der i de seneste år har fundet sit blodigste udtryk i Frankrig. Den håndfaste ironi er, at vi selv her i den vestlige verden har inviteret morderne indenfor ved at holde vore grænser åbne uden kontrol.

Erdoğans rolle i den muslimske imperialisme

Muslimske overgreb og den deraf følgende undertrykkelse af anderledes troende er en historisk kendsgerning. Erdoğan ser ganske enkelt sig selv som arvtageren af det gamle osmaniske imperium, der allerede i d. 8. århundrede manifesterede sig gennem den arabiske invasion af Spanien, en undertrykkelse, der varede frem til 1492.

Siden d. 14. århundrede har de forskellige tyrkiske sultaner søgt at underlægge sig nabolandene, og i det næste århundrede blev det meste af Grækenland og Serbien erobret. I 1529 trængte en tyrkisk hær helt frem til Wien, men måtte opgive belejringen pga. den strenge vinter. Endnu i 1683 forsøgtes et nyt fremstød op gennem Centraleuropa, og Wien blev igen belejret. Det lykkedes dog en polsk hær at komme til undsætning og besejre de tyrkiske tropper, ellers havde Europa måske set anderledes ud!

Den muslimske imperialisme, der kan følges helt frem til folkemordet på armenierne i 1915-16, blev først stoppet i 1923, da Kemal Atatürk blev Tyrkiets præsident, afskaffede sultanatet og indførte en republikansk statsform med skarp adskillelse mellem statsmagt og religion. Erdoğan, præsident siden 2014, ser sig som Islams beskytter og søger nu at skrue udviklingen tilbage både ved brutalt at undertrykke enhver opposition i sit land og ved at sende tropper til Nordsyrien, Aserbajdsjan og Libyen. Således søger han på imperialistisk vis at udvide sin magt. Den tyrkiske besættelse af Nordcypern i 1974 var en tidlig smagsprøve på denne imperialisme.

Muslimbroderskabets grundlæggelse og ideologi

Erdoğan har tætte forbindelse til Muslimbroderskabet og har gennem en af broderskabets mange dækorganisationer, Quatar Charity, der har et netværk over hele Europa, modtaget betydelig økonomisk støtte. Denne er bl.a. anvendt til oprettelsen af 140 muslimske centre i Europa med dertil hørende moskeer og koranskoler. Udadtil fremtræder Muslimbroderskabet således gerne som en fredelig organisation, men når man kigger bag kulisserne, er denne en farlig ulv i fåreklæder.

Muslimbroderskabet blev grundlagt i 1928 af den 22årige ægyptiske skolelærer Hassan al-Banna som en reaktion på Atatürks nye tyrkiske republik. Dets program kan sammenfattes i dette budskab: ”Allah er vort mål. Profeten er vores leder. Koranen er vores grundlov. Jihad, dvs. den hellige krig, er vor vej. At dø for Allah er vores højeste ønske.”

Denne radikalisme og dødslængsel minder helt oplagt om de på samme tid opståede fascistiske ideologier i Europa. Det vides, at Hassan al-Banna var fascineret af dem, grundlagde paramilitære grupper og i 1940 udtalte: ”Hitler og Mussolini fører deres lande henimod enhed, disciplin, fremskridt og magt.” Tydeligvis har Muslimbroderskabets latente antisemitisme sine rødder i denne beundring.

Muslimbroderskabets videre historie

De flg. årtier frem til idag viser en stadig rivalisering mellem de skiftende ægyptiske regeringer og Muslimbroderskabet. Således blev organisationen forbudt i 1954 efter en række terroristiske aktioner og et attentatforsøg rettet mod landets diktator Gamal Abdel Nasser. Under Nassers efterfølger Anwar as-Sadat kunne muslimbrødrene vende tilbage og ikke mindst Ægyptens nederlag i Seksdageskrigen i 1967 mod Israel øgede deres popularitet.

Efter at en radikal fløj havde udskilt sig fulgte nogle fredelige år, og efter det såkaldte Arabiske Forår 1910-12 overtog muslimbrødrene endda på demokratisk vis magten i landet med Mohamed Mursi som præsident. Denne er kendt for at have sammenlignet jøder med aber og svin. Da Mursi forsøgte at ophæve det herskende forbud mod omskæring af piger og tiltage sig diktatoriske fuldmagter, kom det til massedemonstrationer. Militæret skred ind og arresterede muslimbrødrenes ledere og Mursi selv, der døde i fænglet 2019.

Under Ægyptens nuværende præsident Abd as-Sisi blev Muslimbroderskabet  forbudt som terroristisk organisation. Muslimbrødrene måtte gå under jorden, men har til gengæld bredt sig til andre lande, hvor de udadtil fører en stille tilværelse, mens organisationens voldelige version kommer til fuld udfoldelse i skikkelse af den pælæstinensiske terrororganisation Hamas i Gaza. Mindre kendt er det, at bin Ladens højre hånd og efterfølger som chef for al-Queda, Aiman az-Zawahiri, også er udgået fra Muslimbroderskabet.

Muslimbroderskabets sande ansigt

Men den lave profil er blot et skalkeskjul, som den venstreintellektuelle mafia er faldet for. Således har den kastet sin kærlighed på den schweiziske islamdebattør og journalist Tariq Ramadan. Til ham har Oxford University oprettet et særligt professorat i islamvidenskab finanseret af Qatar, hvorfra han kan udbrede sit budskab om den fredselskende islam. Kendsgerningen er dog, at Ramadan, et barnebarn af Hassan al-Banna, er en typisk ulv i fåreklæder. Udadtil tilsyneladende moderat prædiker han et yderst radikalt budskab, når han henvender sig til muslimer på arabisk.

Den samme venstreintellektuelle mafia burde snarere læse den tysk-ægyptiske politolog Hamed Abdel-Samads bøger Der islamische Faschismus: Eine Analyse (2014; Den islamske fascisme: En analyse) og Mohamed – Eine Abrechnung (2015; Muhamed – En afregning). Her dokumenteres, at den politiske islam er en farlig og diktatorisk ideologi, der ikke kan reformeres. Med dette budskab nedkaldte Abdel-Samad vrede og had over sig. Vrede hos de venstreorienterede medier, der omgående placerede ham som radikal højreekstremist.

Om Muslimbroderskabet har han udtalt: ”Udadtil hører vi en hyklerisk fordømmelse af al vold, men bag kulisserne arbejdes der flittigt på at opbygge en hemmelig international organisation, der kun har dét mål, der blev bestemt allerede i 1920erne: først at erobre den arabiske verden, dernæst resten af verden.

Processen kører, og Broderskabet står bag et stort antal muslimske dækorganisationer. Det drejer sig ganske enkelt om et vidt forgrenet, ja globalt islamistisk netværk, hvis mål er islams verdensherredømme – så pas på ulvene i fåreklæder.