Kønsopdelt svømning

Hvem bestemmer ? Socialdemokraterne i Folketinget eller socialdemokraterne på Københavns Rådhus ? Samme parti markedsfører to helt forskellige holdninger. 
Socialdemokraterne i Folketinget anført af ligestillingsminister Magnus Heunicke og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, har endnu engang sat en kampagne i gang, for at det ikke længere skal være tilladt med kønsopdelt svømning i de offentlige svømmehaller. Samtidig kæmper socialdemokraterne på Københavns Rådhus for det stik modsatte.
I mange år har jeg på Dansk Folkeparti’s vegne fremsat forslag i Borgerrepræsentationen om, at kønsopdelt svømning skulle stoppe, men hver eneste gang, har de københavnske socialdemokrater kæmpet for kønsopdelt svømning. Altså modsat det som socialdemokraterne i Folketinget siger er partiets holdning !
 I april 2024 forklarede det socialdemokratiske medlem af Borgerrepræsentationen, Andreas Keil, at kønsopdelt svømning var vigtigt, og han ytrede en forhåbning om, “at kønsopdelt svømning vil føre pigerne og deres fremtidige børn ind i foreningslivet”. Det modsatte er tilfældet.
Den socialdemokratiske statsminister er også imod kønsopdelt svømning, men det er de københavnske socialdemokrater ligeglade med. De jagter blodrøde københavnske stemmer og har absolut intet imod, at der foregår kønsopdelt svømmeundervisning i de to svømmehaller i den københavnske del af Amager, Sundby Bad og Frankrigsgade Svømmehal.
Der findes desuden kønsopdelt i to andre folkeoplysende foreninger, der har fået tildelt tider i kommunale svømmehaller. Det drejer sig om Hovedstadens Svømmeklub og She Zone.
Kønsopdelt svømmeundervisning bidrager til et mindre demokratisk Danmark og et mere religiøst styre. Er det virkelig fremtidens Danmark ?
Hvordan kan det mon være, at det store officielle socialdemokrati, lukker øjnene for at socialdemokraterne på Københavns Rådhus, stemmer helt modsat af hvad socialdemokraterne på Borgen stemmer ? Det er faktisk mystisk. Og også utroværdigt.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)