Ved det seneste europaparlamentsvalg og folketingsvalg holdt Venstre det i 39 tilfælde skjult for vælgerne, hvilke af partiets politikere, der havde modtaget pengebidrag på mere end 20.900 kroner fra blandt andre erhvervsfolk og -klubber, oplyser Børsen.
Formanden for Venstre i Region Hovedstaden, Bo Madsen, som anonymiserede modtagerne af 26 store bidrag, mener dog ikke, at han har forbrudt sig mod loven, og fortæller også, at det sagtens kan være, at partiet fortsætter med at gøre tingene på samme måde.
EU’s korruptionsvagthund, Greco, har ellers i flere omgange anbefalet, at Danmark øger gennemsigtigheden omkring partistøtte, herunder indfører forbud mod anonyme donationer, men danske politikere følger ikke Greco’s anbefalinger. De har besluttet, at kun identiteten på bidragydere, der giver over 21.900 kroner, skal offentliggøres. Man kan i Danmark heller ikke få oplyst størrelsen på donationen – kun at den er på mere end 21.900 kr.
Reglerne om partistøtte omgås flittigt, bl.a. ved at dele donationer i mindre portioner, hvilket skandalen omkring den tidligere Venstre-politiker Britt Bager er et skoleeksempel på.
Britt Bager, som i sin tid blev valgt for Venstre i Region Midtjylland, har i 2015 modtaget en donation på 100.000 kr. til sin valgkamp. Pengene blev doneret af fem virksomheder med samme anonyme ejer. Hver virksomhed har doneret 20.000 kr., som er bagatelgrænsen, hvor man ifølge loven ikke har pligt til at oplyse identiteten på bidragsyderen.
Britt Bager har altså lavet en smart finte i strid med ånden i loven om partistøtte, hvor donationerne er blevet spredt over flere selskaber for at holde donoren anonym.
Britt Bager blev efterfølgende anmeldt for at overtræde lov om partistøtte, men Statsadvokaten i Viborg har besluttet at indstille efterforskningen, fordi indberetningspligten i 2015 påhvilede partiet og ikke den politiske kandidat. Hun blev altså frikendt på en teknikalitet.
I den aktuelle sag i Region Hovedstaden har Indenrigsministeriet meget belejligt vurderet, at Venstre ikke har forbrudt sig direkte mod loven. Danske myndigheder legitimerer med andre ord, at det er i orden, at lovgiverne udnytter huller i loven og handler i strid med lovens formål, så længe de ikke forbryder sig direkte mod loven.
Jørgen Albæk Jensen, der er professor emeritus ved Aarhus Universitet, og som også har fokus på partistøtte, konstaterer blot, at ”der er et hul i loven”, men mener ikke, at der er tale om overtrædelse af loven. Han siger, at eksemplet med Venstre blot er endnu et eksempel på, at partierne er uhyre kreative med hensyn til at udnytte de muligheder, loven giver for at begrænse åbenheden.
Hans kollega, juraprofessor Morten Broberg, har en anden opfattelse. Hans kommentar til Britt Bager-sagen var, at ”denne praksis indebærer overtrædelse af loven”.
Man får altså forskellige vurderinger af politikernes korruption afhængigt af, hvem man spørger.
Selv om mørklægning af privat partistøtte skaber korruption, bliver EU’s kritik mødt af en mur af tavshed fra folketingspolitikerne både i den røde og blå blok. Som i en gangsterfilm holder skurkene sammen som ærtehalm.
Læs mere om den udbredte korruption blandt danske politikere her.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)