Kriminalisering af “påvirkningsvirksomhed”, der tilsyneladende stammer fra Rusland

Jagten på ‘fake news’ – hvordan man sætter debatmodstandere ud af spillet

Nye netbaserede medier, bloggere og kommentatorer leverer et supplement til de etablerede nyhedsjournalisters dækning, hvorved emner vil kunne belyses fra flere sider end førhen. Vi oplever dog i stigende grad, at en vinkling, der afviger fra den gængse, kan underkendes ved at give den prædikatet ‘fake news’. Man kan derved affeje divergerende holdninger uden at forholde sig til opponentens argumenter.

Vi så det eksempelvis i forbindelse med underskrivningen af migrantpagten i Marrakesh. Man anerkendte ikke, at der kunne være valide modargumenter imod en underskrivelse af pagten – fremført af frie, uafhængige meningsdannere på baggrund af egne ræsonnementer. Ved at tilskrive deres holdninger en massiv påvirkningskampagne fra russiske robotter afskrev man debattørerne og deres indvendinger.

Fortællingen om den omfattende russiske holdningspåvirkning er intensiveret i de vestlige medier og medfører flere lovtiltag til kriminalisering af misinformation, som denne defineres af magthaverne.

Lovforslag mod påvirkningsvirksomhed

Der har længe været et ønske om at modernisere spionageloven (paragraf 108), så den tager hensyn til påvirkningsvirksomhed på nettet. Loven er blevet anvendt ved udlevering af oplysninger til fremmede efterretningstjenester, hvorimod der ikke er retspraksis for tiltale for at hjælpe en fremmed efterretningstjeneste med at udøve påvirkningsvirksomhed inden for den danske stats område.

Paragraf 108 lyder: “Den, som (…) foretager noget, hvorved fremmed efterretningsvæsen sættes i stand til eller hjælpes til umiddelbart eller middelbart at virke inden for den danske stats område, straffes med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2 Såfremt det drejer sig om efterretninger vedrørende militære anliggender, eller virksomheden finder sted under krig eller besættelse, kan straffen stige indtil fængsel i 12 år.”

I et lovforslag (L 95) fremsat den 14. november 2018 tilføjes der i stk. 1 efter “danske stats område”: “herunder samarbejde om at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse.”

Til stk. 2 tilføjes der: “Det samme gælder, hvis påvirkningsvirksomheden efter stk. 1 udøves i forbindelse med de valg og stemmeafgivninger, der er omfattet af § 116.”

Man risikerer derved fængselsstraf, hvis man formidler synspunkter, der er i overensstemmelse med fremmede magter, og der rejses mistanke om et samarbejde. En skærpende omstændighed er, hvis det sker i forbindelse med et valg, hvor strafferammen jævnfør ovenstående sættes til 12 år. Undtaget er dog de tilfælde, hvor der “er tale om sædvanlig journalistik”.

Præsentations af lovforslaget begrundedes med russisk misinformation

Forud for lovforslaget fremlagde regeringen en handlingsplan for at imødegå misinformation i medierne fra fremmede efterretningstjenester, og de fremhævede her Rusland. Der blev fremsat flere eksempler på, at Rusland skulle have misinformeret og forsøgt at påvirke valg i Vesten.

Karsten Jakob Møller er pensioneret generalmajor, tidligere dansk forsvarsattaché i Rusland, chef for Forsvarsakademiet og Ruslands-analytiker ved DIIS. Han udtaler: “I min optik er der ingen tvivl om, at regeringen pisker en stemning op, som er fuldstændig unødvendig” og fortsætter: “Der er ingen eksempler på påvirkningsoperationer i Danmark”.

Formanden for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist, er skeptisk over for  lovforslaget: “At Danmark er truet af fremmede efterretningstjenesters påvirkningsoperationer bygger på postulater; regeringen kan ikke sige med sikkerhed, at det er sket. På den måde er behovet for lovforslaget ganske udokumenteret”. Han opfordrer regeringen til at lægge dokumentationen frem.

Tendentiøse eksempler på russisk misinformation

Berlingske Tidende offentliggjorde den 23. november 2018 et dokument fra Forsvarsministeriet, der opstiller 11 “eksempler på det russiske styres brug af disinformation”.

Eksemplerne omfatter: nedskydningen af det malaysiske passagerfly MH17, svensk/ukrainsk våbenhandel, Lisa-sagen fra Berlin, bombningen af en humanitær konvoj i Aleppo, den amerikanske præsidentvalgkamp, tyske soldater voldtog litauisk pige, dyrebordel i København, den franske præsidentvalgkamp, novichok og Skripal, kemisk angreb i Duma, russisk tv-indslag om Bornholm.

Den uafhængige forsker Jesper Larsen har i en rapport gennemgået eksemplerne punkt for punkt og fremlægger kilder til en mere sandfærdig og nuanceret beskrivelse af emnerne. Enkelte eksempler beskrives kort nedenfor.

LÆS VIDERE PÅ SIDE 2