Kvinder i Forsvaret er ikke en nødvendighed, der kræver lovtvang

”Kvinder i Forsvaret er en nødvendighed,” siger Pia Kjærsgaard i Jyllands-Posten 16/04/2024. Men hun siger også: ”Det handler ikke om at tryne eller tvinge dem til noget, når vi taler om kvindelig værnepligt.” Hun taler altså som lovgiver om ”nødvendighed” og ”pligt”, men vil ikke kalde det ”tvang”, når hun og DF lægger op til ved lov at tvinge kvinder ind som soldater. Det kan man vist kalde selvmodsigende tågesnak. Selvfølgelig fordi Kjærsgaard med disse ord ikke vil vedgå, at hun ønsker at lovtvinge eller tryne alle kvinder til at gøre tjeneste som krigssoldater. Hun begrunder den kvindelige værnepligt med, at den ”handler om, at forsvaret af fædrelandet er noget, vi alle bør tage del i. Ganske enkelt fordi tiderne kræver det.”

 Debatindlæg af Jens Kristian Bech Pedersen

Ak ja, ”tiderne” er en frygtindgydende størrelse og et ganske imponerende argument. Men også et meget luftigt og upræcist argument for en dansk politiker, der sidder med et lovgivningsansvar. Har Kjærsgaard virkelig ikke noget tungere argument end dette svævende og lette ord ”tiderne”, når hun skal forklare ”nødvendigheden” af at tvinge vores kvinder ind som soldater.

Hvor er den præcise ”nødvendighed” henne i dette? Det har aldrig været ”nødvendigt” for Danmark at sende sine kvinder i krig. Og Grundloven forbyder det, da den i § 81 kun undtager ”våbenføre mænd” fra den grundlovsbestemte ”ukrænkelighed af den personlige frihed.” Så lovtvang vedrørende kvindelig værnepligt kræver grundlovsændring.

Kjærsgaard forsøger at understøtte sine lette argumenter ved hjælp af nogle almindeligheder, som slet ikke rummer nogen ”nødvendighed” for, at vi skal bruge kvinder i krig. For det første siger hun, at ”konflikterne tårner sig op i verden.” Men hvad – præcist hvad? – har alverdens konflikter med ”forsvaret af vort fædreland” og kvindelig værnepligt at gøre? Der er jo da ikke tale om en militær konflikt med Danmark mod resten af verden. Hvis hendes tanke da ikke er, at Danmark skal kunne udsende soldater – og altså også vores kvinder – til et hvilket som helst slagsmål på kloden. Og alverdens konflikter og krige betyder da heller ikke et militært angreb på Danmark. Så hvad er den konkrete ”nødvendighed”?

Men hvis et sådant angreb på fædrelandet var en trussel, ville femten mobiliserede årgange af militært uddannede danske mænd i alderen 20-35 år til forsvar af fædrelandet – i overensstemmelse med den legalitet og forpligtelse, som Grundlovens fastsætter i § 81 – give en krigsstyrke på ca. 490.000 mand. Dvs. omkring en halv million mand. Så stor en krigsstyrke har Danmark aldrig haft i hele sin historie. Og vi ville nok aldrig nogensinde have råd til at anskaffe den mængde våben og materiel, der var stor nok til på én gang at udruste så stor en styrke. Så der er mandesoldater nok at tage af til ”forsvaret af vort fædreland.” Er kvinder i Forsvaret så en ”nødvendighed”?

At vi skulle stå over for et ”aggressivt og uberegneligt Rusland”, der vil angribe vores ”fædreland”, som Kjærsgaard også forestiller sig, er vist også bare den sædvanlige opgejlede krisesnak fra politikerne. Krigs- og trusselopgejlingen tjener udelukkende det formål at give den propagandamæssige begrundelse for Vestens (NATO’s og EU’s) militære jagt på Rusland og Vestens stedfortræderkrig i Ukraine. Og krigsopgejlingen lever af dette ene aksiom: At NATO, EU og Vesten har lov at ekspandere, forsvare sig og øge sin militære sikkerhed, men Rusland har ikke. Der er altså tale om en trussel, som Vesten, NATO og EU selv står for at udvikle. Man hører det jo tydeligt på den lavine af skingre og overdrevne panikudtalelser, der i det seneste halve år periodisk er udsendt fra militærgeneraler, topfolk i NATO og EU, europæiske regeringsmedlemmer og politikere, sikkerhedspolitiske eksperter og kommentatorer, der bøjer sig under gruppetænkningen, og ikke tør tænke én eneste selvstændig tanke. Blandt alle disse macronister overgår den ene ideligt den anden, bare for at holde panikken og krisen vedlige.

Det er lige som at vandre ude i en skov af høje træer. Oppe i trækronerne lever en stor rågekoloni; den højtlevende fugleelite. Der er tavst og stille. Men pludselig skræpper en enkelt råge op og flakser forstyrret omkring sin rede. Alle andre falder omgående ind i skræpperiet. Og med ét er skoven en infernalsk larm af enslydende, skræppende og vrede paniklyde. Men hvor er truslen? Den slags fugle skaber selv truslen! De forstyrrer og gejler ideligt hinanden op i deres flyvende topmøder.

Men bemærk dog historiker og professor emeritus Tim Knudsen, der i Kristeligt Dagblad den 9. april opfordrede til nøgterne og realistiske analyser, og protesterede mod de ”alarmistiske” påstande om, at ”krigen kan være lige om hjørnet.”

Javist er der krig i Ukraine. Men i årsagerne til denne krig og i de angivelige og forståelige russiske hensigter med den krig er der intet, absolut intet, der tyder på, at Rusland vil angribe noget NATO-land. Den tidligere danske ambassadør i Rusland Carsten Søndergaard pointerede på TV2 News den 4. april, at ”Russerne er ikke i tvivl om NATO. De tror på NATO’s artikel V”. Ja, mon ikke, siden russerne kæmper for at holde NATO ude af Ukraine, og Ukraine ude af NATO. Og Putin selv kalder det ”vestligt nonsens” at tale om, at Rusland vil angribe et NATO-land. Ja, denne Putin-udtalelse kan man jo vælge at afvise eller tro på. Hvad man end vælger, kan man ikke undlade at træffe valget på baggrund af de øvrige politiske og militære realiteter, som vi har været vidne til siden Sovjetunionens opløsning i 1991. I den periode har Rusland aldrig truet Danmark eller noget NATO-land, men har forståeligt nok forsvaret sig over for NATO’s ekspansion.

Så hvor er den ”nødvendighed” eller den ”trussel”, som i dag tvinger os til at indføre kvindelig værnepligt? Ingen steder! Heller ikke da Danmark under Den Kolde Krig stod over for Warszawa-pagten med den militært aggressive kommunistiske ekspansionspolitik havde Danmark kvindelig værnepligt. Dengang var truslen mod Danmark betydeligt større end nu.

Ja, vist skal vi have et stærkt dansk forsvar – altid! – og stærkere end i dag. Der er jo allerede et politisk forlig om de økonomiske rammer til Forsvaret. So keep calm – and carry on! Men at vi ”dagligt hører opfordringer om at være forberedt på krig” – som Kjærsgaard også nævner – kan vi vist også for en meget stor del reducere til at være EU’s og NATO’s politiske programmeringssnak, der i deres egen magtpolitiske og ekspansive hensigt gerne vil gøre tingene værre, end de er. Der er bestemt heller ikke noget af dette, der gør lovtvungen kvindelig værnepligt til en ”nødvendighed”.

Hun er for tynd i sin argumentation, Pia Kjærsgaard, ligesom de andre danske politikere. Hun burde være lidt mere kold, kritisk og fornuftig i forhold til ”tiderne” og al dens falske og urealistiske krigs- og trusselspsykotiske gruppetænkning. Ja, kold, kritisk og fornuftig, det var P. Kjærsgaard engang for nogle årtier siden; det skabte hende en respekteret position i dansk politik. Men sådan er hun ikke mere.