Lad sælunger være i fred på stranden

Sælunger på stranden er ikke blevet ladt i stikken af deres mor. De hviler sig, og det bedste, man kan gøre, er at lade være med at gå hen til dem.
 

Naturstyrelsen modtager i disse uger mange opkald fra bekymrede borgere, der har set sælunger ligge alene på stranden. Her er svaret, at man bedst hjælper sælerne ved at lade ungerne være i fred.

Når sælmødre efterlader deres unge på stranden, er det helt i overensstemmelse med naturens orden. Moderen har efterladt ungen på stranden, fordi hun selv skal ud at fange fisk. En sælunge dier et helt kilo mælk i døgnet hos sin mor, så hun har brug for at få tanket energidepoterne op.

– Moderen vil aldrig forlade sin unge, men vende tilbage til der, hvor hun efterlod den. Derfor er det vigtigt, at ungen ligger på samme sted, og at der er ro til at gå i land og die ungen. Det kan være svært, hvis der er mange mennesker og særligt, hvis de går helt hen til ungen for at hjælpe den. Mit bedste råd er at gå i en bue uden om sælungen og nyde synet af den på afstand. Så skal moderen nok tage sig af resten, siger vildkonsulent Ivar Høst fra Naturstyrelsen.

En sælunge har brug for at hvile sig og bruge al sin energi på at vokse. Derfor skal man heller ikke forsøge at få ungen ud i vandet. Der skal den bruge energi på at holde varmen og bevæge sig, og kan desuden blive væk fra sin mor.

Ungerne vil fortsat trække op på stranden for at hvile sig, når de hen på sommeren er blevet større og ikke længere er afhængige af deres mors mælk. Her skal man fortsat lade dem være i fred.

Ser man en sælunge med sår eller andre synlige skader, kan man ringe til Dyrenes Vagtcentral på 1812 eller en af Naturstyrelsens vildtkonsulenter.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)