Litteratur som kur mod ensomhed

Alderdommen er ikke lige lykkelig for alle. Mange ældre risikerer at sygne hen alene foran fjernsynet, mens bornholmeruret langsomt tikker. Især overgangen fra arbejdsliv til pension eller tabet af en livsledsager kan være medvirkende til ensomhed, faldende livskvalitet eller meningstab. Det er i særlig grad de ældre mænd, der kan have svært ved at holde livskvaliteten oppe.

Derfor er der stor interesse for at undersøge, hvilke potentialer litteraturen, og mere specifikt læsekredse, kan have i forhold til mental og social sundhed hos ældre mænd. På SDU er man i gang med forskningsprojektet “Læs som mand”, der er en del Human Health, universitetets strategisk satsning på sundhedskommunikation. Her undersøger man blandt andet en læsekreds på Hillerød Bibliotek, der udelukkende består af ældre mænd.

Når mænd læser

– Dét slår mig som en særligt god idé. Vi har talrige empiriske studier af mennesker, der læser og taler om fiktion, men de omhandler næsten alle yngre kvinder. Vi er nødt til at vide mere om, hvordan og hvorfor mænd læser og i særlig grad den ældre aldersgruppe, siger den amerikanske professor og internationalt anerkendte litteraturforsker Rita Felski, der er Niels Bohr-professor ved SDU.

Professor Peter Simonsen fra Institut for Kulturvidenskaber på SDU, der leder undersøgelsen af de ældre mænds læsning, håber, at projektet kan udmønte sig i et konkret sundhedsfremmende tiltag.

– Hvis vi kan få lavet en manual til, hvordan man selv laver en læsegruppe, som kan eksporteres ud i samarbejde med Ældresagen, så de ældre selv kan arrangere, og ikke nødvendigvis skal være afhængige af biblioteket, så tror jeg, at vi kunne skabe meget velvære, trivsel og livskvalitet, siger Peter Simonsen.

Undersøgelsen er blevet til i et samarbejde mellem SDU, Ældre Sagen og Læseforeningen, og har til hensigt at undersøge potentialet i læseværksteder som mental sundhedsfremme for mænd i overgangen fra arbejdsliv til pension, for eksempel ved at kigge nærmere på hvad der sker, når mænd læser sammen.

Hyggede sig voldsomt
Ved den første observation af læsekredsen på Hillerød Bibliotek var professor Peter Simonsen især overrasket over, hvor forskellige deltagerne var.

– Der var alt fra en super-læser til nogen, der aldrig har læst, og alle var indstillet på præmissen, der hed, at nu læser vi skønlitteratur, og så snakker vi lidt om det. Og så blev jeg positivt bekræftet i, at de synes, det var sjovt. De hyggede sig voldsomt med det. Både at lege med teksten, men også med hinandens selskab.

Gruppens forskellighed var også noget deltagerne satte pris på.

– Det har været virkelig hyggeligt, men også virkelig godt fagligt med det krydderi, at man får alle mulige helt andre menneskers baggrund og indfaldsvinkler med. Det har været sjovt, siger Thomas Rosenmeier og tilføjer:

– Jeg havde nok forventet et højere fagligt niveau, hvor man gik mere i dybden med det tekniske og sproget. Men så fik jeg ret hurtigt øje på, at det gav mig noget helt andet – det med at alle kunne være med uanset baggrund, og at man ikke skulle have forberedt noget på forhånd.

En stærk samlende faktor
Antropolog Mette Marie Kristensen fra Statens Institut for Folkesundhed på SDU var også tilstede, da læsekredsen mødtes på Hillerød Bibliotek. Hun håber, undersøgelsen kan være med til at fortælle mere om litteraturens potentiale i forhold til at modvirke ensomhed og tab af livsmening. Hun var derfor også begejstret for at se, hvor broget en gruppe mænd, der deltog i læsekredsen.

– Det var meget iøjnefaldende, at litteraturen kan være så stærk en samlende faktor. Det synes jeg er rigtig interessant, fordi det åbner op for, at fælleslæsning både kan være et socialt fællesskab og et rum for fælles og personlig refleksion med udgangspunkt i litteraturen, som er tilgængelig for alle uanset baggrund.

Hvorfor er gruppen af ældre mænd særligt interessant?

– Generelt er overgangen fra arbejdsliv til pension forbundet med nogle mentale sundhedsrisici. For mange har arbejdslivet været med til at skabe struktur i hverdagen, og kan have haft en stor social betydning. Uden arbejdet er der for især mænd en risiko for ensomhed, nedsat livskvalitet og meningstab. Og nogle af de potentielle gavnlige effekter vi forestiller os, at litteraturen kan have, taler ind i mange af de ting, der kan være svære for særligt mænd i den her fase af livet.

Kæmpe potentiale
Læsekredsen for ældre mænd blev arrangeret af litteraturformidler Thorbjørn Zeuthen Tirsted, der har stor erfaring med læsekredse, men oftest med et publikum udelukkende bestående af kvinder.

– Helt fra begyndelsen var der en rigtig god energi og nogle gode reflekterede samtaler om alt imellem himmel og jord. Og det blev bare bedre fra gang til gang, siger Thorbjørn Zeuthen Tirsted.

Litteraturformidlerens opfattelse er, at de ældre mænd er mindst lige så gode læsere som de ældre kvinder, men de har en anden tilgang.

– Mange kvinder er meget hurtige til at spejle sig i litteraturen og begynder at tale om deres eget liv, og om det, der gør ondt. Det gør mænd ikke på samme måde. Det er i hvert fald noget, der tager længere tid med mændene, og jeg presser heller ikke på. Efter en fem-syv gange, så begynder de typisk at komme på banen med deres personlige historier, fortæller Thorbjørn Zeuthen Tirsted.

Det at tale om sin egne personlige historier og følelser er ikke noget, man ellers forbinder med de ældre generationer af mænd, og derfor er det ifølge antropologen Mette Marie Kristensen meget interessant, at der ind i mellem snakken om Helle Helle og Kim Leine også sniger sig fortællinger ind om deres eget liv.

– Vi synes, det er enormt spændende at se, at fælleslæsning kan være med til at skabe et frirum, hvor mændene gennem litteraturen og hinanden får anledning til at snakke om ting, der ligger dem på sinde, og måske får mod på at gøre noget, som de ikke har gjort før. Det er et af de helt store potentialer i det her, som vi håber at blive klogere på i undersøgelsen, siger Mette Marie Kristensen.