Overgrebene fandt sted i Varde i perioden november 2008 til april 2009, da barnet var mellem fire og fem år gammel.
En 50-årig mand fra Brønderslev Kommune blev onsdag ved en domsmandsret ved Retten i Esbjerg idømt tre års fængsel for seksuelle overgreb på sin biologiske søn.
Overgrebene fandt sted i Varde i perioden november 2008 til april 2009, da barnet var mellem fire og fem år gammel. Ud over fængselsstraffen skal den dømte betale en erstatning på 100.000 kroner til barnet.
Det var ikke en enig domsmandsret, der afsagde dommen, da en af de tre dommere stemte for frifindelse. Den 50-årige mand har ikke været varetægtsfængslet under sagen, men blev fængslet umiddelbart efter afsigelsen af dommen.
Manden har under sagen nægtet sig skyldig. Han ankede dommen til Vestre Landsret og kærede kendelsen om fængsling efter dom.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)