Mand død i brand

Skælskørvej, Sigersted, Ringsted

Kl. 16.19 søndag ringede personalet fra hjemmeplejen 112, da der var ild i en villa, hvor en ældre borger boede. Medarbejderen ankom for at tilse borgeren, men kunne se kraftig røg og slog alarm. Politi, brandvæsen og ambulancekørte hurtigt frem til stedet, hvor en røgdykker blev sendt ind i huset. Her blev den 87-årige mand fundet død.

Hjemmet var kraftigt røg- og varmeskadet, men ilden havde ikke fået kraftigt fat i huset. Politiet undersøgte branden, og der blev tilkaldt kriminalteknikere, som gennemgik brandstedet. Der blev lavet retslægeligt ligsyn på stedet, og den afdøde skal nu obduceres, for at fastslå dødsårsagen med sikkerhed.

Politiet fandt intet mistænkeligt ved brandundersøgelsen, og branden startede med overvejende sandsynlighed, som følge af rygning. De pårørende er underrettet.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)