Mand fremstilles i grundlovsforhør i sag om kvalificeret vold

Fyns Politi har fredag morgen anholdt en formodet gerningsmand i en sag om kvalificeret vold på Ærø.

 

Politiet modtog kl. 04.49 en anmeldelse om vold på Toldbodgade i Marstal på Ærø. Da politiet ankom til stedet, konstaterede patruljen, at en person var blevet slået og tildelt spark. Personen blev lettere tilskadekommen. Den lettere tilskadekomne er en 41-årig mand fra Ærø Kommune.

Fyns Politi anholdte derefter den formodede gerningsmand kl. 06.20. Den formodede gerningsmand er en 28-årig mand fra Ærø Kommune.

Anholdte fremstilles i grundlovsforhør i eftermiddag den 28. juli 2023 ved Retten i Svendborg.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)