Mand varetægtsfængslet for overfald på kvinde

En 31-årig mand uden fast bopæl blev søndag fremstillet i grundlovsforhør efter et overfald på en 31-årig kvinde i en lejlighed i Roskilde tidligt søndag morgen. Manden var på besøg hos kvinden, da overfaldet fandt sted.

Den 31-årige mand er sigtet for at have taget kvælertag på kvinde, at have slået hende i ansigtet og truet hende med en kniv. Det lykkedes den 31-årige kvinde at flygte ud på badeværelset, hvor hun ringede 112.

Den 31-årige mand blev anholdt af politiet søndag morgen kl. 08.21 og blev søndag middag fremstillet i retten i Roskilde, som besluttede at varetægtsfængsle ham til den 17. december 2020 på begrundet mistanke om grov vold mod kvinden.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)